Pressemeddelelse

Fra 2008 til 2022 er karaktergennemsnittet i skolens ældste klasser steget med 0,7-1,4 karakterpoint, uden at eleverne vurderes at være blevet dygtigere, viser ny analyse fra CEPOS.

SVM-regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget undersøge mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser. En sådan skærpelse kan blandt andet være krav om højere karakterer for at blive optaget på en gymnasial uddannelse.

Samtidig står der i regeringsgrundlaget, at SVM-regeringen vil arbejde for at få flere til at søge mod en erhvervsuddannelse. Men ny CEPOS-analyse peger på en udvikling, der viser en inflation i karaktererne. En udvikling, der betyder, at flere har ret til at gå i gymnasiet. Det går imod regeringens ambition om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, mener Jens Lund Andersen, chefkonsulent i CEPOS.

”Når karaktererne bruges som optagelseskriterium til gymnasiet, betyder det, at flere har et retskrav på at komme i gymnasiet over tid. Det er i modstrid med regeringens målsætning om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse. Det er sværere at styre optaget på gymnasiet, hvis karaktererne bliver ved med at stige,” siger Jens Lund Andersen, chefkonsulent i CEPOS.

Ifølge den nye CEPOS-analyse er der ikke noget, der tyder på, at de højere karakterer skyldes, at eleverne er blevet dygtigere. De danske skoleelever klarer sig ikke bedre i f.eks. Pisa-undersøgelserne i denne periode, der internationalt undersøger og sammenligner skoleelevers kompetencer i alle OECD-landene.

Derfor bekymrer udviklingen også Jens Lund Andersen.

”Et øget karakterkrav vil være en effektiv måde at reducere antallet af elever på gymnasierne. Det kræver dog, at man enten undgår inflation i karaktererne eller alternativt løbende øger karakterkravet tilsvarende,” siger Jens Lund Andersen, chefkonsulent i CEPOS.

Resumé

• Fra 2008 til 2022 steg karaktergennemsnittet i grundskolen for både standpunkt og bundne prøver med ca. 0,7 – 1,4 karakterpoint.
• Karaktergennemsnittet bør være ca. 7, og aktuelt er det for højt. Gennemsnittet for de bundne prøver til folkeskolens afgangseksamen har siden 2015 ligget over 7, og standpunktskaraktererne har under covid-19 epidemien også været over 7.
• De stigende karakterer betyder, at flere elever har retskrav på en gymnasial uddannelse. Med de nuværende optagelseskrav (fra 2018/19) opfyldte 77 pct. af en elevårgang i 2022 kravene til stx, hhx og htx, og 82 pct. opfyldte kravene til hf. Hvis de nuværende regler havde været gældende i fx 2008, ville kun henholdsvis 67 pct. og 71 pct. opfylde kravene dette år. Det svarer til, at 10-11 pct. flere elever af en årgang ville have retskrav på en gymnasial uddannelse i 2022 end i 2008.
• Skærpes karakterkravene vil færre elever opfylde optagelseskravene til en gymnasial uddannelse. Med karakterkrav på henholdsvis mindst 5, 6 eller 7 i standpunkts- og eksamenskarakterer (uden undtagelser for optagelse) vil henholdsvis 74 pct., 65 pct. og 54 pct. af en årgang opfylde kravene.
• Selv om karakterkravene skærpes, kan der fortsat være differentierede krav, så der er højere krav til optagelse på stx, htx og hhx end for hf. Med et karakterkrav på fx 5 for hf ville 74 pct. opfylde karakterkravet i 2022, og med krav på fx 7 for stx, htx og hhx ville 54 pct. opfylde kravet i 2022.
• Skærpede karakterkrav bør kombineres med en fastholdelse af karaktererne. Fx ville skærpede karakterkrav på mindst 6 eller 7 betyde, at kun 48 pct. eller 35 pct. af en elevårgang kunne optages i 2008. Det er henholdsvis 17 pct. og 19 pct. mindre end andelen, der kunne optages i 2022 med de samme skærpede karakterkrav på henholdsvis 6 og 7.

Læs analysen her