Integrationsydelse øger tilskyndelse til job

"I debatten om regeringens nye integrationsydelse er de fordelingsmæssige effekter blevet fremhævet. Vores beregninger viser, at den nye ydelse har en meget lille effekt på uligheden.  Effekten på Gini-koefficienten skønnes at stige med ca. 0,03 pct.point. Til sammenligning øgede Thornings reformer i perioden 2011-2015 Gini-koefficienten med 0,4 pct.point. Det er mere end 10 gange så meget. Det var bl.a. Thornings skattereform og kontanthjælpsreform, der især øgede uligheden. Man kan derfor ikke konkludere at den nye integrationsydelse vil medføre en mærkbar ændring i uligheden herhjemme. Men de, der bliver berørt af den nye ydelse, får naturligvis et mindre rådighedsbeløb", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

"Den nye ydelse er lavere end den nuværende kontanthjælp, og det medvirker til et bedre incitament til at tage et job. F.eks. vil en enlig uden børn have et månedligt rådighedsbeløb på 2.300 kr. (efter husleje, varme, el mv.), mens rådighedsbeløbet for en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn udgør 5.300 kr. For enlige med børn er rådighedsbeløbet også mindre sammenlignet med de nuværende kontanthjælpssatser, men forskellen er mindre end for enlige uden børn. For en enlig med et barn er rådighedsbeløbet på 9.000 kr. på den nye ydelse efter 2 år, mens rådighedsbeløbet i dag er 10.300 kr.", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

"I alt forventes den nye ydelse at øge beskæftigelsen med 400 personer.  Hvis man for alvor skal integrere flygtninge og andre ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked, kan det anbefales at indføre en indslusningsløn. Mange flygtninge er i dag reelt ekskluderet fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan producere svarende til mindstelønnen på ca. 110 kr. i timen. Det skønnes, at beskæftigelsen øges med 7.000 personer på langt sigt ved at indføre en indslusningsløn på 70 kr. i timen", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.