Udgivet d.
18. februar 2026 - 09:40
Debat
Erhvervsliv
Offentlige finanser
Bragt i Børsen d. 17. februar 2026
Skrevet af Otto Brøns-Petersen
International arbejdskraft har været en kæmpe gevinst for dansk økonomi. Den har bidraget til de gode offentlige finanser og til 40 pct. af værditilvæksten de sidste ti år. Det er i modsætning til de velkendte nettoomkostninger for de offentlige finanser forbundet med traditionel indvandring.
Det har imidlertid været diskuteret, om der også følger negative konsekvenser med den nye internationale arbejdskraft.
Det er også velkendt, at udenlandske statsborgere generelt er mere kriminelle end danske. Derfor har Carl-Christian Heiberg og jeg undersøgt kriminaliteten efter oprindelse og opholdsgrundlag.
Konklusionerne er slående – og positive.
Mens oprindelse spiller en rolle, spiller beskæftigelse en meget større rolle.
Det gælder for alle slags udlændinge. Hvis de er i job, er de meget mindre kriminelle end den gennemsnitlige dansker. Udlændinge er dog stadig mere kriminelle end sammenlignelige danske statsborgere.
Men ikke, hvis de er kommet til landet for at arbejde eller studere på en erhvervs- eller studieordning.
Selv personer fra MENAPT-landene (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet), som ellers har størst kriminalitetshyppighed, er klart mindre kriminelle end sammenlignelige danskere på samme alder og i job.
Omvendt er særligt asylmodtagere og i nogen grad også familiesammenførte klart overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikken.
Unge under 26 år og mænd er generelt mere kriminelle. Og unge- og mandeandelen er større hos udlændinge end hos danskere.
Men under halvdelen af udlændinges merkriminalitet kan forklares med køn og alder.
Til gengæld er udlændingenes kriminalitet mindre alvorlig – det vil sige den sjældnere fører til ubetinget fængsel.
Det tyder altså på, at der er en afgørende forskel på dem, der kommer for at studere eller arbejde, og navnlig via de ordninger, som målretter sig mod dem, og dem, der kommer af andre grunde.
Der er i øvrigt også en meget stor forskel på, hvor længe de opholder sig i landet.
Mens ca. halvdelen af lønmodtagere på beløbsordning og arbejdskraft fra EU og næsten 90 pct. af studerende fra 3. verden er udrejst igen efter 5 år, gælder det kun for en tiendedel af asylmodtagere og familiesammenførte.
Men for alle grupper og også for danskere gælder, at overførselsindkomst er den mest afgørende faktor koblet til kriminalitet.
Valgkampen er i fuld gang, og udlændingepolitik anses som trumf af mange politikere.
Men man skal være opmærksom på ikke at komme til at save den gren over, som en vigtig del af økonomien sidder på.
Det gælder ikke kun i snæver økonomisk forstand.
Det handler også om at være opmærksom på, hvilke dele af udlændingepolitikken der rent faktisk virker.
Der er grund til at have mere fokus på motivationen for at komme og på beskæftigelse snarere end på oprindelse.
Udlændinge begår næsten dobbelt så meget kriminalitet som danskere, men ikke dem, der kommer for at arbejde. De har færre lovbrud, så erhvervsordninger kan udvides uden øget kriminalitet.
ABCepos: Personer med de laveste indkomster har størst indkomstfremgang de følgende år
