Hent Analysen
Hvis alle kommuner valgte et kommunalt serviceniveau som i Vejle, ville det svare til, at danskerne i alt kunne spare 25 mia. kr. om året på de kommunale udgifter.
Udgivet d.
5. juli 2018 - 16:35
Analyse
Kommuner & regioner
Offentlige udgifter
Produktivitet
En ny analyse fra CEPOS beregner, hvor store de budgetterede udgifter ville være i de enkelte kommuner i 2018, såfremt alle kommuner holdt et niveau for udgifterne i forhold til deres udgiftsbehov svarende til udgiftsniveauet i den kommune, som har de mest beskedne udgifter i forhold til udgiftsbehovet. Udgiftsbehovet er beregnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Vejle Kommune er den mest økonomiske kommune i landet. Såfremt alle danske kommuner fastlagde deres udgifter i forhold til udgiftsbehovet på samme niveau som Vejle, da ville kommunesektorens samlede budgetterede udgifter i 2018 ligge knap 25 milliarder kr. lavere end, hvad kommunerne faktisk har budgetteret. Her er kommunernes budgetterede udgifter opgjort ultimo februar 2018 af Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Når der ses bort fra ø-kommunerne, er Ballerup Kommune den kommune, der budgetterer med det højeste niveau for udgifter set i forhold til kommunens udgiftsbehov, ligeledes beregnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ballerup Kommune har yderligere øget udgiftsforspringet, idet kommunen i 2018 vil anvende 35 millioner kroner ud over, hvad der skulle til for at fastholde niveauet fra 2017.
Albertslund Kommune har for 2018 budgetteret med de næsthøjeste udgifter set i forhold til kommunens udgiftsbehov. En standard LO-familie i Albertslund Kommune ville få reduceret kommuneskatten med knap 30.000 kr., såfremt Albertslund skiftede deres budgetterede udgiftsniveau ud med det udgiftsniveau, som Vejle Kommune har budgetteret. I denne beregning er justeret for den forskellige befolkningssammensætning i de to kommuner.
I forhold til kommunernes realiserede udgifter i 2017 er der nogle kommuner, som for 2018 har budgetteret med at hæve udgifterne i forhold til udgiftsbehovet, mens andre kommuner har budgetteret med at sænke deres udgiftsniveau.
Højdespringere her er Odense og Frederiksberg, som har budgetteret med at øge deres udgifter med henholdsvis 120 og 110 millioner kr. ud over, hvad der skulle til for at fastholde serviceniveauet set i forhold til kommunesektorens gennemsnit. Målt per indbygger er det Vordingborg, som har skruet stærkest op for serviceniveauet. Her er budgetteret med en forøgelse per indbygger på godt 1.200 kr. af udgifterne set i forhold til en fastholdelse af kommunens niveau blandt alle landets kommuner.
Odder Kommune har modsat budgetteret med at reducere udgifterne med 1.700 kr. per indbygger i 2018 ved modererede udgifter i forhold til udgiftsbehovet, og Ikast-Brande Kommune budgetterer med en reduktion på knap 1.200 kr. per indbygger.
På landsplan forekommer det, at kommunerne ikke ser sig i stand til at finde et potentiale for effektivisering. Det er et andet billede, som træder frem, når de enkelte kommuners udgifter i forhold til udgiftsbehovene betragtes. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at kommuner er i stand til at finde endog betydelige muligheder for udgiftsreduktion, når kommunerne betragtes enkeltvis.
Hvis alle kommuner valgte et kommunalt serviceniveau som i Vejle, ville det svare til, at danskerne i alt kunne spare 25 mia. kr. om året på de kommunale udgifter.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.