I år fylder den danske fastkurspolitik 40 år. Det har været en uventet stor succes. Men det er ikke sikkert, at den vil eller kan fortsætte. Det skyldes, at de store centralbanker og især ECB, Den Europæiske Centralbank, er i en historisk krise med høj inflation og sydeuropæiske statsgældsproblemer.
I 1982 besluttede Danmark at opgive politikken med at søge stadige devalueringer. I stedet medførte fastkurspolitikken, at vi reelt fører samme pengepolitik som ECB – og inden euroen: som den tyske forbundsbank. Derfor har vi samme inflation.