Klimatilpasning er økonomisk overkommeligt, hvis det indrettes rigtigt

Effektiv klimatilpasning kræver klare rammer
Det danske samfund kan i de kommende år stå over for betydelige udgifter, som følge af skader fra stormflod, skybrud og grundvand samt de nødvendige omkostninger til at afbøde dem. Set over et 100-årsperspektiv kan det, selvom skønnene fortsat er usikre og foreløbige, komme til at beløbe sig til flere hundrede milliarder kroner. Det er tilsyneladende et stort beløb, men det skal ses i sammenhæng med, at det er over en meget lang periode, og den årlige omkostning derfor er ganske begrænset. Den svarer til under 0,2 pct. af dagens BNP. Udgiften kan reduceres op mod en tredjedel, hvis der gennemføres omkostningseffektiv klimatilpasning i tide. Den årlige omkostning for at afbøde skaderne vil svare til ca. 0,04 pct. af dagens BNP. Det understreger vigtigheden af, at klimatilpasningen baseres på økonomiske rationelle løsninger, hvor de giver størst værdi. Analysen viser, at den afgørende udfordring er at fastlægge klare politiske rammer for, hvordan klimatilpasningen skal foretages. Uden klare rammer risikerer omkostningen at stige væsentligt på grund af klimaskader, som bør forebygges, uhensigtsmæssige investeringer, og fordi vi ikke kommer i gang i god tid med at etablere holdbare løsninger.

De politiske rammer bør bestå i:

• Investeringsbeslutningerne bør af samfundsøkonomiske grunde træffes så tæt på borgerne som muligt. Den enkelte grundejer bør som udgangspunkt have både ansvaret og omkostningerne ved at klimasikre sin ejendom, som det gælder for andre værdiforringelser og forøgelser. Det sikrer samfundsøkonomisk effektivitet, at den enkelte bærer både omkostninger og gevinster ved investeringerne.
• Der kan dog være tilfælde, hvor kollektive løsninger er væsentligt billigere. Det strækker sig fra lokale projekter i grundejerforeninger mv., projekter der bedst kan gennemføres af forsyningsselskaber, fælles kommunale løsninger og i yderste fald nationale projekter. Statens rolle bør være at kortlægge, om der er områder, hvor kollektive løsninger kan være væsentligt billigere og mere effektive og eventuelt pålægge de relevante parter at udarbejde planer for, om de ønsker at iværksætte projekterne.
• Uanset om klimatilpasningsprojekter iværksættes kollektivt af forsyningsselskaber, kommuner, stat osv., bør omkostningerne fordeles efter nytte. Det vil sikre, at borgerne kun foretrækker kollektive løsninger, der reelt er billigere, og ikke fordi omkostningerne kan flyttes til andre. Det er afgørende for samfundsøkonomisk hensigtsmæssige incitamenter. Risiko og økonomisk ansvar bør hænge sammen. Der bør anvendes risikobaserede modeller, der sikrer en retvisende fordeling af ansvar og incitamenter som muligt. Princippet om fordeling af omkostninger efter nytte anvendes allerede, men analysen viser, at modellen bør strømlines væsentligt.
• Den nuværende stormflodsordning bør afskaffes, da indbetalingen ikke hænger sammen med risiko, når alle betaler det samme. Hvis staten dækker omkostningerne f.eks. ved stormflodssikring for alle, vil de, der bor i risikozoner, få en økonomisk fordel, mens dem, der ikke bor der, vil betale for det. Desuden vil det mindske incitamentet for folk, der bor i stormflodsrisikozoner, at tage ansvar for deres egen sikring eller vælge at bygge på mere sikre steder.
• Konkurrencereguleringen af vandforsyningsselskaberne bør strammes, så det sikres, at der ikke iværksættes samfundsøkonomisk urentable projekter eller omfordeles mellem kunderne. Ideelt set bør hvile-i-sig-selv-princippet ophæves i sektoren, fordi det øger risikoen for urentable projekter.
• Omkostningerne vil variere fra kommune til kommune, men staten bør ikke deltage i finansieringen af kommunale projekter, hvilket vil underminere de samfundsøkonomisk hensigtsmæssige incitamenter. Men staten kan spille en afgørende rolle ved at stille viden og data til rådighed for markedsaktører, så prissætningen af risiko er med til at sætte de rette signaler til borger og virksomheder. Samtidig bør staten også forenkle reguleringen og de administrative byrder for at lette markedsvilkår.

Tak til Toke Emil Panduro fra Århus Universitet for gennemlæsning og sparring. Ansvaret for notatet ligger hos CEPOS.