50 pct. af danskerne mener, at kønskvoter i danske bestyrelser er en dårlig idé. Det viser en ny meningsmåling, som analysebureauet Norstat har foretaget for CEPOS. Danskerne erklærer sig således lodret uenige med både EU samt S og SF i spørgsmålet om, hvorvidt selskaber skal tvinges til at indføre kvoter i deres bestyrelser. En holdning, der samtidig understøttes af, at kønskvoter strider mod grundlæggende retsprincipper om lighed for loven.
En ny analyse fra tænketanken CEPOS peger på, at forslaget fra EU om indførsel af kønskvoter i bestyrelser strider mod grundlæggende retsprincipper om forbud mod forskelsbehandling og lighed for loven.
”Den danske Grundlov hviler på forudsætningen om ligestilling mellem kvinder og mænd, ligesom danske retsprincipper baserer sig på EU- og menneskerettens forbud mod forskelsbehandling. Det betyder, at mænd og kvinder i dag er ligestillede i den forstand, at de skal have lige muligheder. At indføre nationale bestemmelser om, at et vist antal bestyrelsesposter, professorstillinger eller direktørposter skal være øremærkede kvinder ville afskære mænd fra ”lighed i muligheder” og således være i strid med grundlæggende retsprincipper”, siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent i CEPOS Henriette Kinnunen.
Analysen viser samtidig, at indførelsen af kønskvoter i bestyrelser kan have store økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Eksempelvis vil kønskvoter indskrænke aktionærers ejendomsret og selskabernes selvbestemmelsesret og dermed betyde, at mange investorer undlader at investere i virksomheder, hvor de ikke har mulighed for at sammensætte den bedst egnede bestyrelse. "Ser man på erfaringerne fra Norge, så har den tvungne kvoteordning resulteret i dårligere performance for virksomheden og dermed økonomiske tab. Myten om, at flere kvinder i bestyrelsen bidrager til en bedre bundlinje, bliver dermed punkteret. I hvert fald hvis de ikke er udpeget på et udelukkende frivilligt mandat, men derimod på et lovkrav,” siger Henriette Kinnunen fra CEPOS.
Vi skal heller ikke forvente en Kylle-Pylle-Rylle effekt af en kvoteordning. Den norske ordning viser nemlig, at der på trods af kønskvoter ikke er kommet flere kvinder på direktionsgangene. Derimod har den haft den uhensigtsmæssige effekt, at siden loven blev annonceret, er der sket et markant fald i registrerede aktieselskaber, dvs. de selskaber, som har været underlagt kvoteordningen. Enten fordi de har valgt at registrere sig i lande, hvor der ikke gælder kvotekrav, eller fordi de har valgt at lade sig omregistrere til andre selskabstyper.
”På nuværende tidspunkt foreligger der hverken tungtvejende økonomiske eller ligestillingsmæssige hensyn, der kan retfærdiggøre en tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper, som positiv særbehandling ville medfører. Kun hvor strengt nødvendigt og i de tilfælde, hvor selskaberne selv vurderer, at det vil gavne virksomhedens performance, bør den (kvindelige) menneskeret bruges til at tilsidesætte andres menneskerettigheder,” konkluderer Henriette Kinnunen.
