Kommende gymnasieelever i hele landet kan stadig risikere tvangsfordeling

Der er ikke evidens for, at en mere blandet elevsammensætning ud fra forældrenes indkomst uddannelse mv. giver større samfundsmæssig sammenhængskraft. Derfor bør man ikke forsøge at løse integrationsproblemer på nogle få gymnasier i de større byer med en overordnet almen elevfordelingsmodel, der reducerer de unges valgfrihed og dermed deres mulighed for at komme ind på deres fortrukne gymnasium. Integrationsproblemerne bør i stedet håndteres gennem målrettede tiltag mod de pågældende skoler –  f.eks. en model, hvor skolerne ikke mister taxametertilskud, når de smider problematiske elever ud og/eller en model for lukning af udvalgte gymnasier. 

Derfor var det meget glædeligt, at det fremgik af SVM-regeringsgrundlaget, at »regeringen vil tilbagerulle aftalen om elevfordeling fra juni 2021, så kriteriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere er gældende. Der skal i stedet fordeles efter transporttid. Regeringen vil gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker. Regeringen vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning, især i de større byer.«

Glæden varede desværre kun frem til regeringen den 26. januar 2023 fremsatte sit forslag om ny elevfordelingsmodel for skoleåret 23/24, hvoraf det fremgår, at der kun er tale om en midlertidig tilbagevenden til transporttidskriteriet. Der skal således laves en ny model for tvangsfordeling af gymnasieelever efter andre kriterier end transporttid, der skal gælde fra og med skoleåret 24/25. Herunder er man åben over for fordelingskriterier som f.eks. forældrenes uddannelse og formue, der vil give den samme type tvangsfordeling som indkomstkriteriet, hvilket også ville være tilfældet for alle andre fordelingsmodeller på baggrund for forældrenes økonomiske og sociale baggrund.

Regeringen vil nemlig også gøre det sværere at komme i gymnasiet ved at indføre skærpede adgangskrav. Det vil reducere antallet af elever i gymnasiet yderligere, og reduktionen vil også i dette tilfælde ramme hårdest uden for de større byer. Det vil presse udkantsgymnasierne yderligere. 

Hvis de skal sikres et bæredygtigt elevgrundlag, bliver det nødvendigt at stavnsbinde de lokale unge og tvangsfordele elever fra de nærliggende lokalområder til de lukningstruede udkantsgymnasier. Det vil uden tvivl ikke være populært blandt de unge og deres forældre, der bliver ramt af tvangsfordeling og uddannelsesstavnsbånd. Det kan afhjælpe problemet med tvangsfordeling fra de nærliggende lokalområder, hvis man tillader gymnasier med et meget lavt elevantal, men det vil til gengæld stavnsbinde de lokale unge til en meget lille skole med et meget begrænset udbud af fag og linjer.

I udkantsområderne kan regeringen således vælge mellem øget tvang eller lukning af udkantsgymnasier. Det svarer til valget mellem pest og kolera. Øget tvang vil skabe utilfredshed hos mange unge og deres forældre. Og det vil gøre det mindre attraktivt for familier at flytte til de områder, hvor ens børn ikke frit kan vælge et større gymnasium i en nærliggende by, som mange foretrækker i dag. 

Lukning af udkantsgymnasier vil skabe utilfredshed hos de mange vælgere, der godt kan lide tanken om, at der fortsat er et gymnasium i deres lokalområde, selvom de for en stor andels vedkommende ikke selv har gymnasiesøgende børn, og på trods af at opretholdelsen af et lokalt gymnasium ikke afholder de unge fra at flytte væk fra udkantsområderne senere i livet. Faktisk er den bedste garant for, at de unge ikke flytter væk fra udkanten, at de ikke får en studentereksamen og i stedet tager en erhvervsfaglig uddannelse.

Vi kan med sikkerhed sige, at debatten om elevfordeling i gymnasiet ikke er forbi – den er formentlig først lige begyndt. Det bliver interessant at se, hvordan regeringen vil forsøge at løse den gordiske knude.

I den forbindelse kunne regeringen med fordel overveje en genoplivning og udbredelse af den model for elevfordeling, som erhvervsgymnasierne hidtil har anvendt, hvor det i meget høj grad har været op til skolerne selv indbyrdes at finde løsninger på elevfordeling og kapacitetsfastsættelse. Det har tilskyndet til gode kreative løsninger på lokale kapacitetsudfordringer med indgåelse af samarbejder, fusioner mv.

Modellen for erhvervsskolerne blev godt nok afskaffet af den tidligere S-regering i dens forslag til elevfordelingsmodel, og afskaffelsen er blevet fasthold af den nuværende regerings midlertidige reviderede elevfordelingsmodel. Erhvervsgymnasierne er således blevet underlagt den sammen centralistiske styringsmodel som de almene gymnasieskoler.

Modellen med en udbredelse af grundprincipperne i erhvervsgymnasiemodellen til hele gymnasiesektoren er beskrevet i rapporten fra ”Ekspertgruppen vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser”. Heraf fremgår det, at denne model vil være den bedste til at sikre nogle af den nye SVM-regerings andre målsætninger om mere frit valg til borgerne og frisættelse af de offentlige institutioner, så de selv kan finde de gode lokale løsninger. Modellen vil også i høj grad få flyttet de vanskelige problemer og tilhørende ubehagelige beslutninger om elevfordeling og kapacitetstilpasninger for gymnasierne længere væk fra regeringens eget skrivebord. Det kommer regeringen uden tvivl inden længe til at ønske sig.

Bragt i Jyllands-Posten den 14 marts 2023.