Kommentar til Klimarådets statusrapport 2026

Klimarådet vurderer ikke længere, at regeringens vedtagne klimapolitik er tilstrækkelig til at nå klimalovens 70 pct.-mål i 2030. Klimarådet anbefaler derfor en styrket implementering af den planlagte politik, men også at regeringen skal udarbejde en plan B, med skærpet klimapolitik, der kan sandsynliggøre, at 2030-målet nås. Det noteres, at Klimarådet vurderer, at regeringen når sit 2035-mål.

Det er dog en omkostningsfuld tilgang til klimapolitik, at der skal justeres løbende, hver gang der forelægger nye opgørelser. Der savnes derfor en analyse af omkostningerne ved at justere klimapolitikken tæt på målåret sammenholdet med gevinsterne ved at nå 70 pct. reduktion i netop målåret, særligt taget i betragtning af anskueliggørelsen af 2035-målet.

Et ensidigt fokus på målopfyldelse i et givet år skaber en bias mod at anvende de mest styrbare instrumenter. Det vil tale for at friholde f.eks. landbrugets udledninger, da reduktionerne herfra er usikre. Det vil dog være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, da det vil medføre nogle relativt dyre reduktioner.

Generelt bør man være varsom med anbefalinger på baggrund af løbende fremskrivninger. I statusrapporten fra 2023 vurderede Klimarådet, at der udestod et reduktionsbehov for at opfylde 2025 klimamålet. Det foranledigede en række anbefalinger om ’hurtig handling’, herunder højere afgift på diesel, annoncering af en afgift i landbruget og fremrykning eller forhøjelse af den allerede vedtagne afgift i industrien. Skyggepriserne ved disse tiltag er ikke opgjort i rapporten.