CEPOS logo

Kommunal omfordeling i Danmark 2011-2024

Udgivet d.

30. marts 2026 - 11:20

Analyse

Fordeling

Kommuner & regioner

Skat

Resume

I denne analyse opgøres den samlede omfordeling mellem kommunerne, der kan henføres direkte til borgernes skattebetalinger til staten, kommunens nettoindtægter fra tilskud og udligning samt indkomstoverførsler til kommunens borgere.

Socialdemokratiet har i folketingsvalgkampen i 2026 fremsat et forslag om at indføre en formueskat. Hovedparten af provenuet fra formueskatte vil Socialdemokratiet bruge på to forslag, der vil påvirke den samlede omfordeling mellem kommuner – hhv. fritagelse af ejendomsværdiskat for boliger under 1 mio. kr. og tilførsel af ressourcer til folkeskolen. Vi har analyseret, hvordan Socialdemokratiets forslag vil påvirke den kommunale omfordeling.

 

De væsentligste resultater er følgende:

  • Der sker en meget stor økonomisk omfordeling mellem kommunerne. De enkelte kommuners nettobidrag og nettomodtagelse af ressourcer fremgår af nedenstående figur 2.
  • Det statslige skattesystem og indkomstoverførslerne bidrager væsentligt mere til den kommunale omfordeling end tilskuds- og udligningssystemet.
  • Det er kun 19 kommuner, der har et positivt nettobidrag til den kommunale omfordeling, heraf ligger de 17 kommuner i hovedstadsområdet. Nettobidraget fra disse kommuner er vokset betydeligt i perioden fra 2011 til 2024.
  • De fem kommuner, der bidrager mest til den kommunale omfordeling, er Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Allerød.
  • De fem kommuner, der modtager mest fra den kommunale omfordeling – når man ser bort fra de fire mindste ø-kommuner – er Langeland, Lolland, Bornholm, Guldborgsund og Morsø.
  • Indtægterne fra Socialdemokratiets formueskat vil komme fra borgere i hovedstadskommunerne, særligt i kommunerne nord for København, som allerede bidrager relativt meget til den kommunale omfordeling. Omvendt vil merudgifterne i forbindelse med folkeskoleudspillet og fritagelsen for ejendomsværdiskat blive fordelt bredere på tværs af landet. Den samlede nettovirkning er derfor, at nettobetalingsbidraget øges i en række velstående hovedstadskommuner, mens det i de fleste øvrige kommuner enten reduceres eller forbliver omtrent uændret.

Kommunale resultater

Den kommunale effekt af Socialdemokratiets valgudspil

Hent Analysen

I 2024 var det borgerne i en lille gruppe kommuner – hvor de fleste er placeret i hovedstadsområdet – der trak ”velfærdslæsset” for den øvrige del af landet. Denne tendens er blevet mere udtalt i perioden fra 2011 til 2024.

Relateret artikel

Udvikling i aktivitet og ressourceforbrug på de offentlige sygehuse

20. marts 2026

Behandlingsaktiviteten pr. anvendt skattekrone faldt i det offentlige sygehusvæsen i gennemsnit med 1,0 pct. om året fra 2019 til 2024. Dette står i stærk kontrast til den ellers positive produktivitetsvækst på 2,2 pct. om året fra 2004 til 2018. Danskern

Relateret artikel

Personer med de laveste indkomster har størst indkomstfremgang de følgende år

27. februar 2026

ABCepos: Personer med de laveste indkomster har størst indkomstfremgang de følgende år

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed