Kommunalpolitikere prioriterer bugnende kommunekasser højere end borgernes velfærd

Der har i perioden fra 2007 til 2025 været en massiv stigning i likviditeten i kommunekasserne i de danske kommuner. Det er midler, som kommunerne ikke har kunnet bruge på kommunale serviceydelser. Derimod har det været muligt for kommunerne at bruge de opsparede midler til skattelettelser, men det har de altså valgt ikke at gøre.
Denne analyse ser nærmere på udviklingen i kommunernes likviditet, og vi foretager en række beregninger af, hvor meget kommunerne kunne sænke skatten i den kommende valgperiode, hvis de valgte at bruge den forøgede (overnormale) opsparing i kommunekasserne til skattelettelser. De væsentligste resultater er:

• Opgjort efter kassekreditreglen ultimo 2. kvartal 2025 er den kommunale likviditet i faste 2025-priser steget med 53 pct. fra 7.338 kr. pr. indbygger i 2007 til 11.239 kr. pr. indbygger i 2025 opgjort fast 2025-pris-og lønniveau.
• Kommunernes samlede opsparede likvide midler i kr. og øre er i samme periode steget med 27 mia. kr. (2025-pl).
• Der er meget stor forskel på, hvordan kommunernes opsparing har udviklet sig siden 2007. Nogle kommuner har ikke øget opsparingen i kommunekassen, hvor andre i dag markant har flere midler pr. indbygger liggende kommunekassen.
• Kommunerne med størst likviditet pr. indbygger er København (29.586 kr.), Gladsaxe (16.548 kr.), Vallensbæk (16.485 kr.), Billund (15.833 kr.) og Ballerup (14.879 kr.)
• Kommunerne1 med lavest likviditet pr. indbygger er Aalborg (2.662 kr.), Lolland (2.763 kr.), Hjørring (3.074 kr.), Thisted (3.087 kr.) og Faxe (4.202 kr.)

Det kan diskuteres, hvor meget likviditet kommunerne egentlig bør have liggende i kommunekasserne for at kunne håndtere de løbende ind- og udbetalinger uden at komme til at mangle penge. Derfor gennemregner vi 5 forskellige scenarier for, hvor meget kommunerne kunne sænke deres den kommunale indkomstskat (udskrivningsprocenten). Det væsentligste resultat er:

• I modellen med den største reduktion i likviditeten vil det være muligt for de 5 kommuner med størst likviditet at reducere deres udskrivningsprocent med 1,4-2,7 procentpoint, hvilket vil give en typisk arbejderfamilie med to børn 7.278 kr. -14.328 kr. om året i sparet kommuneskat, der kan anvendes på privat velfærd.

Kilde: noegletal.dk, Økonomistyrelsen samt regne beregninger

Anm: Eksklusive ø-kommuner