Staten er en dårlig virksomhedsejer – lufthavnen kan ende som SAS
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.
Udgivet d.
18. december 2018 - 14:25
Debat
Offentlige investeringer
Kommentar bragt i Folkebladet 18/12/2018
Fredag den 7. december kom det frem, at letbanen mangler 15 procent af passagererne, fordi staten ikke vil ombygge stationerne i Glostrup og Herlev. Dermed fremstår letbanen som et endnu dårligere projekt, end det først var antaget.
Og det siger ikke så lidt. Beregningerne viste, at letbanen giver et samfundsøkonomisk underskud på hele 8,4 mia. kr., fordi de trafikale gevinster er meget små i forhold til omkostningerne. Et underskud, der nu ser ud til at blive endnu større.
Det bedste argument for letbanen har været, at den gør det muligt at udvikle områderne nær letbanens stationer. I dag er der nemlig grænser for, hvor tæt du må bygge. Men ligger der en letbanestation, er reglerne lempeligere, og man må bygge flere kvadratmeter. Derfor har Hvidovre Kommune faktisk foreslået en god løsning, hvor specialiserede, højklassede busruter (med den tekniske betegnelse BRT) giver samme ret til at bygge tæt, som hvis der lå en letbanestation. BRT giver — i modsætning til letbanen — et samfundsøkonomisk overskud. Og hvis kommunerne står sammen om løsningen fra Hvidovre Kommune, bør der være gode muligheder for at overtale regeringen, som til gengæld kan se frem til at spare store beløb i anlægsomkostninger.
Derfor bør Glostrup, Brøndby og Vallensbæk Kommuner trække støtten til letbaneprojektet. Det vil være dyrt at komme ud af kontrakterne. Og det vil være et nederlag for de politikere, der igennem mange år har talt for letbanen. For det gør ondt at droppe sine drømme, selv når det er det mest rationelle at gøre.
Derfor er tiden heller ikke til at pege fingre, men til at træffe gode beslutninger for samfundet, selvom de gør personligt ondt.
Anlægget af letbanen bør standses omgående, og kommunerne bør i stedet bede Regeringen om at gå med på Hvidovres forslag, så vi kan udvikle området langs Ring 3.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.