Udgivet d.
25. september 2020 - 11:07
Analyse
Kommuner & regioner
Landets 98 kommuner kunne tilsammen have sparet ca. 31 mia. kr. svarende til ca. 9 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, hvis de havde formået at prioritere og anvende ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som i 2019 var Vejle.
Det viser beregningen af ”kommunepotentialet”, som sammenholder hver kommunes faktiske udgifter med udgiftsbehovet, givet kommunens befolkningssammensætning, f.eks. antallet af skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere og mange andre parametre. Kommunepotentialet udtrykker dermed, hvor meget borgerne i en given kommune kunne spare årligt, hvis deres kommune blev indrettet som den mest udgiftseffektive kommune.
Ballerup er i 2019 den mindst udgiftseffektive kommune. Det var den i øvrigt også sidste år. Blev Ballerup Kommune drevet lige så udgiftseffektivt som Vejle, kunne kommunen spare 666 mio. kr. om året, og hver indbygger i gennemsnit slippe knap 14.000 kr. billigere i skat om året.
Tabel: De enkelte kommuners besparingspotentiale på nettodriftsudgifter i 2019, hvis kommunen havde samme serviceniveau som den bedste kommune i 2019
Anm.: Ø-kommunerne har særlige geografiske og organisatoriske forhold, der bl.a. ligger til grund for, at de modtager særlige tilskud. Derfor er Ø-kommunerne ikke er sammenlignelige med de resterende kommuner. Nedsættelse af udskrivningspct. udregnes som det kommunale besparingspotentiale i 2019 i forhold til det budgetterede kommunale udskrivningsgrundlag 2019.
Anm.: Kommunernes serviceniveau er konstrueret vha. egne beregninger, da Indenrigs- og Økonomiministeriet ikke konstruerer tallet for 2019. Tallet er udregnet ved kommunens nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov i kr. pr. indbygger. Begge disse informationer er hentet på noegletal.dk
Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriet: noegletal.dk
Cepos har tidligere lavet en video, der med udgangspunkt i budgettet for 2019 forklarer, hvordan vi beregner kommunepotentiale, og hvad det kan bruges til.
Cepos har desuden i forbindelse med offentliggørelsen af kommunale regnskabstal for 2019 lavet en analyse af udviklingen i kommunepotentialet i perioden 2007-2019 – du kan finde analysen her.
Analysen viser, at i alle år i perioden et betydeligt kommunepotentiale, og at det er svært at finde gode forklaringer på udviklingen over tid og mellem kommunerne.
Forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen siger om analysens resultater:
”Det er meget tankevækkende, at kommunepotentialet, er langt større end de beløb, der blev flyttet mellem kommunerne i forbindelse med udligningsreformen, og de rammeløft regeringen har givet kommunerne ved de seneste økonomiforhandlinger med KL. Det viser, at borgmesterens og embedsmændenes evne til at drive en effektiv kommune har en langt mere afgørende betydning for den skat borgerne betaler og de velfærdsydelser de modtager. Desværre har både lokal- og landspolitikerne haft alt for lidt fokus på effektivitet i kommunerne, hvilket meget vel kan skyldes, at det er langt nemmere for politikere at henholdsvis kræve og give flere penge, end det er at løse de mere fundamentale udfordringer i den offentlig velfærdssektor”.
For at give mulighed for at vurdere udviklingen i kommunernes ressourceforbrug, har vi lavet en tabel med udviklingen i kommunepotentiale siden kommunalreformen. Tabellen giver bl.a. bedre mulighed for at vurdere, om borgmesteren og byrådet har gjort det godt eller dårligt i forhold til det udgangspunkt kommunen havde, da de blev valgt.
Tabel: De enkelte kommuners besparingspotentiale på nettodriftsudgifter i 2019, hvis kommunen havde samme serviceniveau som den bedste kommune i 2019
Som noget nyt har Cepos valgt at supplere beregningen af kommunepotentiale med en beregning af, hvor meget hver enkelt kommune kan spare på udgifterne til ledelse og administration, hvis den havde et udgiftsbehov på niveau med de mest sparsommelige kommuner. Der er i analysen taget højde for, at kommunerne kan have forskellige forudsætninger for at indhøste stordriftsfordele, forskellig befolkningssammensætning mv., der påvirker udgifterne til ledelse og administration.
Besparelsespotentialet for ledelse og administration er fastsat på med udgangspunkt i to forskellige opgørelsesmetoder, hvor vi for hver enkelt kommune anvender den metode, der giver det mindste potentiale. Der er således tale om et relativt forsigtigt skøn. Du kan læse mere om opgørelsesmetoden her [link til arbejdspapir]. Analysen viser, at kommunerne samlet set kan spare 8,2 mia. kr. svarende til knap 20 pct. af de samlede udgifter til ledelse og administration, hvis alle kommuner kom ned på et udgiftsniveau til ledelse og administration, der svarer til de mest sparsommelige kommuner. Dette svarer altså til godt en fjerdedel af det potentiale vi finder, når vi ser på kommunens samlede udgifter.
Anm.:Det særlige tilskud til ø-kommunerne medfører at disse kommuner ikke er sammenlignelige med de resterende. Nedsættelse af udskrivningspct. udregnes som det kommunale besparingspotentiale i 2019 i forhold til det budgetterede kommunale udskrivningsgrundlag 2019.
Anm.: Kommunernes serviceniveau er konstrueret vha egne beregninger, da Indenrigs- og Økonomiministeriet ikke konstruerer tallet for 2019. Tallet er udregnet ved kommunens nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov i kr. pr. indbygger. Begge disse informationer er hentet på noegletal.dk
Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriet: noegletal.dk
Tabel: De enkelte kommuners besparingspotentiale på udgifter til ledelse og administration 2019, hvis kommunen havde samme serviceniveau som de bedste kommuner i 2019
Forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen siger om analysens af kommunernes udgifter til ledelse og administration:
”Ledelse og administration er ofte de områder, man først ser på, når man skal finde besparelser. Det skyldes, at der er tale om såkaldt ”kolde hænder”, der ikke direkte producerer velfærdsydelser til borgerne, hvilket rent politisk kan gøre dem til attraktive områder at spare. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at vi kan finde så store potentialer på dette område, der procentuelt er langt større end det potentiale, som vi finder for de samlede kommunale udgifter. Det ser ud til, at ledelse og administration er et godt sted at starte for borgmestrene, når de ønsker at finde midler til skattelettelser eller flere ”varme hænder” i skolerne, daginstitutionerne, plejehjemmene osv. ”.
Læs hele analysen af udgifter til ledelse og administration her
Anm.: Ø-kommuner er udeladt
Både geopolitisk og handelspolitisk befinder vi os i usikre tider. Hvorfor ikke styrke dansk økonomi strukturelt, så vi kan modstå lidt af hvert?
Det frie råderum er estimeret til 51 mia. kr., når der korrigeres for reservationer, indgåede aftaler og demografisk træk.
