Cepos har desuden i forbindelse med offentliggørelsen af kommunale regnskabstal for 2019 lavet en analyse af udviklingen i kommunepotentialet i perioden 2007-2019 – du kan finde analysen her.
Analysen viser, at i alle år i perioden et betydeligt kommunepotentiale, og at det er svært at finde gode forklaringer på udviklingen over tid og mellem kommunerne.
Forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen siger om analysens resultater:
”Det er meget tankevækkende, at kommunepotentialet, er langt større end de beløb, der blev flyttet mellem kommunerne i forbindelse med udligningsreformen, og de rammeløft regeringen har givet kommunerne ved de seneste økonomiforhandlinger med KL. Det viser, at borgmesterens og embedsmændenes evne til at drive en effektiv kommune har en langt mere afgørende betydning for den skat borgerne betaler og de velfærdsydelser de modtager. Desværre har både lokal- og landspolitikerne haft alt for lidt fokus på effektivitet i kommunerne, hvilket meget vel kan skyldes, at det er langt nemmere for politikere at henholdsvis kræve og give flere penge, end det er at løse de mere fundamentale udfordringer i den offentlig velfærdssektor”.
For at give mulighed for at vurdere udviklingen i kommunernes ressourceforbrug, har vi lavet en tabel med udviklingen i kommunepotentiale siden kommunalreformen. Tabellen giver bl.a. bedre mulighed for at vurdere, om borgmesteren og byrådet har gjort det godt eller dårligt i forhold til det udgangspunkt kommunen havde, da de blev valgt.
Find udviklingen i din kommunes kommunepotentiale på listen.
Tabel: De enkelte kommuners besparingspotentiale på nettodriftsudgifter i 2019, hvis kommunen havde samme serviceniveau som den bedste kommune i 2019