Landets 98 kommuner kunne tilsammen have sparet ca. 33 mia. kr. svarende til ca. 9 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, hvis de havde formået at prioritere og anvende ressourcerne ligesom den mest udgiftseffektive kommune, som igen i 2020 var Vejle.
Det viser beregningen af ”kommunepotentialet”, som sammenholder hver kommunes faktiske udgifter med udgiftsbehovet, givet kommunens befolkningssammensætning, f.eks. antallet af skolebørn, plejekrævende ældre, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere og mange andre parametre. Kommunepotentialet udtrykker dermed, hvor meget borgerne i en given kommune kunne spare årligt, hvis deres kommune blev indrettet som den mest udgiftseffektive kommune.
Albertslund er i 2020 den mindst udgiftseffektive kommune. Blev Albertslund Kommune drevet lige så udgiftseffektivt som Vejle, kunne en arbejderfamilie med to børn i Albertslund i gennemsnit slippe godt 40.000 kr. billigere i skat om året.
Du kan finde din egen kommune i nedenstående tabel, og du kan endvidere selv lave dine egne analyser af din kommunes kommunepotentiale her.
Find din kommunes kommunepotentiale på listen.
Tabel: De enkelte kommuners besparingspotentiale på nettodriftsudgifter i 2020, hvis kommunen havde samme udgiftsniveau som den bedste kommune i 2020
Anm.: Ø-kommunerne har særlige geografiske og organisatoriske forhold, der bl.a. ligger til grund for, at de modtager særlige tilskud. Derfor er Ø-kommunerne ikke er sammenlignelige med de resterende kommuner. Nedsættelse af udskrivningspct. udregnes som det kommunale besparingspotentiale i 2020 i forhold til det budgetterede kommunale udskrivningsgrundlag 2020.
Anm.: Opgørelsen af benchmarket for kommunernes udgiftsniveau er konstrueret vha. egne beregninger. Tallet er udregnet ved kommunens nettodriftsudgifter i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov i kr. pr. indbygger. Begge disse informationer er hentet på noegletal.dk
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet: noegletal.dk
Cepos har tidligere lavet en video, der med udgangspunkt i budgettet for 2019 forklarer, hvordan vi beregner kommunepotentiale, og hvad det kan bruges til.
Hvad er kommunepotentiale? – og hvad kan det bruges til?
Hvor god er din kommune til at passe på dine penge?
Er den på niveau med Vejle, som er Danmarks mest omkostningsbevidste kommune?
Forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen siger om analysens resultater:
”Det er meget tankevækkende, at kommunepotentialet, er langt større end de beløb, der blev flyttet mellem kommunerne i forbindelse med udligningsreformen, og de rammeløft regeringen har givet kommunerne ved de seneste økonomiforhandlinger med KL. Det viser, at borgmesterens og embedsmændenes evne til at drive en effektiv kommune har en langt mere afgørende betydning for den skat borgerne betaler og de velfærdsydelser de modtager. Desværre har mange lokalpolitikerne haft alt for lidt fokus på effektivitet i kommunerne, men så har borgerne heldigvis mulighed for at vælge nogle andre byrådsmedlemmer ved kommunalvalget i november 2021”.
Cepos har valgt at supplere beregningen af kommunepotentiale med en beregning af, hvor meget hver enkelt kommune kan spare på udgifterne til ledelse og administration, hvis den havde et udgiftsbehov på niveau med de mest sparsommelige kommuner. Analysen viser, at kommunerne samlet set kunne spare 7,5 mia. kr. svarende til ca. 14 pct. af de samlede udgifter til ledelse og administration, hvis alle kommuner kom ned på et udgiftsniveau til ledelse og administration, der svarer til de mest sparsommelige kommuner. Dette svarer altså til knap en fjerdedel af det potentiale vi finder, når vi ser på kommunens samlede udgifter.
Der er i analysen taget højde for, at kommunerne kan have forskellige forudsætninger for at indhøste stordriftsfordele, forskellig befolkningssammensætning mv., der påvirker udgifterne til ledelse og administration. Besparelsespotentialet for ledelse og administration er fastsat på med udgangspunkt i tre forskellige opgørelsesmetoder, hvor vi for hver enkelt kommune anvender den metode, der giver det mindste potentiale. Der er således tale om et relativt forsigtigt skøn. Du kan læse mere om opgørelsesmetoden her. Endvidere kan du se tallene og selv lave dine egne analyser af din kommunes besparelsespotentiale på ledelse og administration her.
Forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen siger om analysens af kommunernes udgifter til ledelse og administration:
”Ledelse og administration er ofte de områder, man først ser på, når man skal finde besparelser. Det skyldes, at der er tale om såkaldt ”kolde hænder”, der ikke direkte producerer velfærdsydelser til borgerne, hvilket rent politisk kan gøre dem til attraktive områder at spare. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at vi kan finde så store potentialer på dette område, der procentuelt er langt større end det potentiale, som vi finder for de samlede kommunale udgifter. Det ser ud til, at ledelse og administration er et godt sted at starte for borgmestrene, når de ønsker at finde midler til skattelettelser eller flere ”varme hænder” i skolerne, daginstitutionerne, plejehjemmene osv.”
