Kommunepotentiale

Udgivet d.

15. september 2022 - 13:50

ABCepos

Kommuner & regioner

Indenrigs- og Boligministeriet opgør hvert år de enkelte kommuners udgiftsbehov www.noegletal.dk

En kommunes udgiftsbehov findes som summen af to tal: Det socioøkonomiske udgiftsbehov og det aldersbestemte udgiftsbehov.  
Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt på basis af en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter og antal enlige over 65 år.  
Det aldersbestemte udgiftsbehov afhænger af kommunens aldersmæssige befolkningssammensætning. 

Forholdet mellem kommunens faktiske udgifter og udgiftsbehovet betegnes normalt serviceniveau i den kommunaløkonomiske litteratur. Indenrigs- og Boligministeriet har dog tilkendegivet, at de ikke længere vil anvende begrebet serviceniveau. Derfor har CEPOS valgt i stedet at anvende betegnelse udgiftsniveau for forholdet mellem de faktiske udgifter og udgiftsbehovet. 

Udgiftsniveauet – altså forholdet mellem udgifter og udgiftsbehov – varierer blandt kommunerne i 2021 mellem 0,88 og 1,29. 

Det samlede kommunepotentiale beregnes ved at tage udgangspunkt i den kommune, som mest økonomisk og effektivt har honoreret sine forpligtelser til at levere velfærdsservice til borgerne og altså fremstår med det laveste udgiftsniveau. Derefter beregnes besparelsen (=kommunepotentialet) for alle landets kommuner, hvis de var lige så økonomiske og effektive, som kommunen med det laveste udgiftsniveau. 

Du kan finde kommunepotentialet i din kommune her

Kommuner med et udgiftsniveau over én bruger flere penge på at leve op til deres serviceforpligtelse, end det som Indenrigs- og Boligministeriet har beregnet som deres udgiftsbehov. Kommuner med et udgiftsniveau under 1 har billigere – og dermed mere udgiftseffektivt – levet op til deres serviceforpligtelse, end det Indenrigs- og Boligministeriet har sat som deres udgiftsbehov.

Relateret artikel

Vi skal ikke bruge vores rigdom på velfærd

2. august 2024
Med et frit økonomisk råderum på cirka 31 milliarder kroner kunne politikerne gøre meget for at hæve væksten.
Relateret artikel

En ode til væksten

16. juli 2024

Hvis man virkelig har en ægte sympati for sine medmennesker og ønsker det gode samfund, bør man sikre mere økonomisk vækst.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed