Udgivet d.
30. september 2008 - 14:48
Analyse
Kommuner & regioner
Regeringens aftale med kommunerne om økonomien for 2009 er skruet sammen ud fra en tankegang om at velfærdssektoren kun kan fastholdes i uændret form hvis skattetrykket stadig øges. Der er derfor i princippet ingen øvre grænse for den ønskede øgning af skattetrykket. Den kommunale selvforståelse er, at man kun kan øge produktionen af velfærdsydelser ved at hæve udgifterne og altså ved at ansætte mere personale. I kommunernes budgetlægning mangler over en bred kam incitamenter til egentlige produktivitetsforbedringer og til eftersøgning af mere omkostningseffektive måder at imødekomme borgernes ønsker og behov på. Herved er der en reel risiko for sammenbrud for en politik, som på en gang satser på skattestop og bedre velfærdsservice.
Den kommunale selvforståelse er, at man kun kan øge produktionen af velfærdsydelser ved at hæve udgifterne og altså ved at ansætte mere personale. I kommunernes budgetlægning mangler over en bred kam incitamenter til egentlige produktivitetsforbedringer og til eftersøgning af mere omkostningseffektive måder at imødekomme borgernes ønsker og behov på.
Statens store råderum er ikke gratis. Hver ekstra krone i statskassen er en krone, som i stedet kunne være blevet hos familier og virksomheder.
Loftet over rentefradrag rammer ikke nødvendigvis de rigeste hårdest. Personer med store formuer kan relativt let tilpasse sig ved at nedbringe både gæld og aktiver.
100 kr.
