Hent Analysen
Det har længe været kendt, at der er penge at spare, hvis man tager fjernbusserne i stedet for toget. Men den nye analyse fra CEPOS viser, at også togkunderne vinder på konkurrencen fra fjernbusserne.
Udgivet d.
13. december 2021 - 00:00
Analyse
Konkurrence
Produktivitet
Transport
Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS offentliggør i dag en analyse, der viser, at liberaliseringen af fjernbusserne gav billigere billetter til togpassagererne.
Det har længe været kendt, at der er penge at spare, hvis man tager fjernbusserne i stedet for toget. Men den nye analyse fra CEPOS viser, at også togkunderne vinder på konkurrencen fra fjernbusserne.
Den 1. juli 2019 trådte en ny lov om trafikselskaber i kraft, som gjorde det muligt for fjernbusselskaberne at konkurrere med DSB på de mellemlange rejser, dvs. rejser hvor strækningen mellem start- og slutdestinationen er over 75 km. Det betød, at fjernbusserne kunne konkurrere med DSB på langt flere ruter, og allerede knap to uger efter den nye lov trådte i kraft, meddelte FlixBus, at de havde åbnet 38 nye busruter i hele landet. Det var dog ikke kun dem, der skiftede til fjernbusserne, der fik lavere billetpriser. Også DSB’s egne kunder fik gavn af den øgede konkurrence, fordi DSB øgede sit udbud af Orange-billetter særligt meget på de ruter, hvor der kom konkurrence fra fjernbusserne. I gennemsnit sparede togpassagererne 9-10% afhængig af, hvornår de rejste.
”Vi har indsamlet mere end 20.000 priser fra DSB, og de viser et meget klart billede. DSB øgede generelt udbuddet af Orangebilletter i den periode, men det var særligt på de ruter, hvor de blev udsat for konkurrence fra fjernbusserne, at de øgede udbuddet mest. Samlet set fik passagererne en ekstra besparelse på i gennemsnit 10% som følge af konkurrencen fra fjernbusserne,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
”DSB’s reaktion på konkurrencen fra fjernbusserne viser, hvor vigtigt det er, at offentlige virksomheder udsættes for konkurrence fra private. Uden konkurrence har vi som samfund dårlig mulighed for at vide, om de offentlige virksomheder drives effektivt. Ingen i DSB ville før liberaliseringen have indrømmet, at priserne på mange ruter faktisk var for høje. Det er kun fordi, de fik konkurrence, at vi i dag ved det,” fortæller Jonas Herby.
”Derfor er det også bekymrende, at staten fortsat begrænser konkurrence med offentlige virksomheder. Senest med et forbud mod profit i daginstitutionerne, som vil begrænse udbuddet af private institutioner og dermed konkurrence blandt daginstitutionerne. Det vil både skade brugerne af de private institutioner, men altså også brugerne af de offentlige institutioner,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Da Folketinget åbnede for, at fjernbusserne kunne konkurrere med DSB på rejser længere end 75 km, fik ikke kun de nye buspassagerer adgang til billigere billetter. Også togpassagererne fik billigere billetter på grund af den øgede konkurrence om passagererne. Det viser en analyse af billetmarkedet.
Det har længe været kendt, at der er penge at spare, hvis man tager fjernbusserne i stedet for toget. Men den nye analyse fra CEPOS viser, at også togkunderne vinder på konkurrencen fra fjernbusserne.
Europa vil smuldre, må vi forstå på statsministeren. Det lyder dramatisk, men hvor er det empiriske grundlag for en så vidtgående påstand?
Langt de fleste økonomer er enige om, at handel skaber velstand. Statsministeren bør derfor ikke bekymre sig om, at andre kontinenter tager velstanden fra os.