Danmark har i forvejen meget høj og økonomisk forvridende real beskatning af kapitalafkast. Ved genindførelse af en formueskat, som foreslået af Socialdemokratiet, vil realbeskatningen kunne overstige 100 pct. Der må forventes negative adfærdsvirkninger, som reducerer provenuvirkningen betydeligt.
Notatet analyserer Socialdemokratiets forslag til en formueskat. Det viser:
- Danmark er allerede blandt de 1-3 med allerhøjest løbende beskatning af kapitalafkast i forhold til andre europæiske lande. Ganske få lande har i dag formueskat.
- En formueskat på 0,5 pct. på formuer over 25 mio.kr. kan øge realbeskatningen til over 100 pct. for progressivt beskattet aktie- og kapitalindkomst. Ved en gennemsnitlig formuesammensætning, som hos progressivt beskattede aktieindkomstmodtagere, stiger den marginale realbeskatning fra 58 pct. til 84 pct.
- Der kommer en stor skattestigning for ejere af familieejede virksomheder, der lader afkastet stå i virksomheden. For en ejer, der lader hele efterskat-afkastet stå, stiger realbeskatningen fra 17,9 pct. til 62,7 pct. Det vil medføre en udtynding af kapitalen eller ejerkredsens andel af kapitalen i disse selskaber.
- Registerdata indikerer, at en stor del af formueskatteyderne er ejere af familieejede selskaber og andre med stor andel af unoterede aktier. De betaler allerede en betydelig andel af indkomsten i skat. Tages hensyn til inflationsudhulingen af formuerne i realindkomsterne, stiger den gennemsnitlige beskatning (inklusive afgifter) fra 111,2 pct. til 123,7 pct. Det bekræfter, at mange af de potentielle formueskatteydere i høj grad lader formuen stå i virksomhederne, og at formueskatten vil medføre et øget dræn af kapital fra ejerne.
- Socialdemokratiet overvurderer provenuet fra en formueskat. Man forudsætter, at provenuet vil svare til provenuet før adfærd. Der må imidlertid forventes betydelige adfærdsændringer, herunder udflytning, og faldende formuevækst alene i kraft af lavere efter-skatteafkast, når der indføres en formueskat. Hertil kommer, at grundlaget er vanskeligt at opgøre, hvilket i sig selv tilsiger lempelige værdiansættelsesprincipper, således som det allerede kendes fra unoterede aktier og ejerboliger, når der beregnes arve- og boligskatter. Over 80 pct. af de formueskattepligtiges formuer kan ikke baseres på handelspriser, men må ansættes.
- En formueskat vil have negative økonomiske strukturvirkninger. Med formueskatten forøges de mest forvridende skatter: den effektive realbeskatning af aktie- og kapitalindkomst. Det vil bl.a. have negative effekter på produktiviteten – og dermed også på lønningerne og overførselsindkomster – hvis der etableres færre iværksættervirksomheder med stort økonomisk potentiale eller de udflytter mere og tidligere, og hvis finansierings- og ejerstrukturen i eksisterende virksomheder forvrides skattemæssigt.
20 min.
