Kontanthjælp: Forsat lille gevinst ved at tage et job

CEPOS udsender i dag et notat, der belyser gevinsten ved at tage et lavtlønsjob (115 kr. i timen) for kontanthjælpsmodtagere (der er over 30 år). Beregningerne belyser dels jobgevinsten i 2014 og dels i 2023 efter indregning af kontanthjælpsreformen og skattereformen, der reducerer den årlige regulering af kontanthjælp og øger jobfradraget. Beregningerne er foretaget på regeringens familietypemodel. Der er indregnet løn, kontanthjælp, skat, børnecheck, børnetilskud, børnebidrag, boligstøtte, særlig støtte til store boligudgifter, transportomkostninger, tilskud til daginstitution samt fagforenings- og a-kassekontingent. 

”Det fremgår, at der for personer over 30 år ofte er små gevinster ved at tage et job, særlig når man har børn – ofte under 1.000 kr. om måneden svarende til en nettokompensationsgrad på 89-104 pct.  Det er en meget lille gevinst. Når man indregner skattereformen og kontanthjælpsreformen ændres billedet ikke markant. For enlige med børn stiger den månedlige jobgevinst til 500-1.700 kr.  Dette er ikke nogen stor gevinst. For kontanthjælpspar er gevinsten ved, at den ene tager et job typisk meget beskedent. Så længe jobbet giver under 33.700 kr. om måneden, er jobgevinsten på ca. 500 kr. eller derunder”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS 

”Beregningerne illustrerer, at  der fortsat er brug for en mærkbar kontanthjælpsreform, der gør det markant mere attraktivt at arbejde.  Min anbefaling er, at man indfører et ”gyldent princip”, som indebærer, at der for kontanthjælpsmodtagere altid skal være en gevinst ved at tage et lavtlønsjob på 3.000 kr. om måneden eller 100 kr. om dagen. De 3.000 kr. i jobgevinst bør opnås ved, at kontanthjælpen og offentlige ydelser nedjusteres. Øget jobfradrag bliver også nævnt som middel til at øge jobgevinsten. Jeg vil anbefale, at man prioriterer et skattepolitisk råderum til at sænke topskatten frem for at øge jobfradraget. Man får relativt lidt arbejdsudbud for pengene ved at sænke jobfradraget sammenlignet med lavere topskat.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS  

”I 2023 vil der være ca. 250.000 danskere, der vil have en netto-kompensationsgrad på over 80 pct. Økonomi- og Indenrigsministeriet betegner det som en ”forholdsvis svag tilskyndelse til at tage et job”, når nettokompensationsgraden er 80 pct. og derover.  Det er typisk lavtlønnede med børn, at der har et svagt økonomisk incitament til at arbejde. Det store antal personer dækker ikke kun over kontanthjælpsmodtagere, men også over f.eks. dagpengemodtagere”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS