Regeringens forslag til tidlig ”Arne”-pension sigter angiveligt på at give nedslidte med lang anciennitet på arbejdsmarkedet mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Ordningen kan imidlertid også anvendes af personer, der ikke er nedslidte, og som har relativ kort effektiv anciennitet. I denne note skitseres et eksempel, hvor en 61-årig kan trække sig tilbage efter, hvad svarer til 19,3 fuldtidsarbejdsår.
Regeringen (2020) foreslår at indføre en ret til tidlig pension. Den sigter angiveligt på nedslidte med lang anciennitet på arbejdsmarkedet. Det er dog ikke en betingelse, at personen er nedslidt, men alene at man lever op til nærmere beskrevne anciennitetskrav. Ancienniteten optjenes fra det 16. år, og fra det 18. år indgår mindst 18 timers arbejde om ugen som fuldtidsarbejde. Desuden tæller perioder med barsel (herunder adoption), ledighed og sygedagpengeperioder med. I bilag 1 er betingelserne gengivet.
Det indebærer, at bl.a. personer med studiejob kan optjene ret til pensionen allerede under studierne, ligesom deltidsjob kan give adgang. Desuden optjenes ret under barsel, ledighed og sygdom, hvor man ikke er i normalt arbejde.
I bilag 2 er skitseret et eksempel med en person, der optjener ret til pension fra studiestart, får tre børn, har fire ledighedsperioder og går ned i tid til et halvtidsjob efter at have født det første barn. Vedkommende vil få ret til tidlig pension som 61-årig efter, hvad svarer til 19,3 fuldtidsarbejdsår ud af 41 år. Den gennemsnitlige ugentlige effektive arbejdstid er 16,6 timer.
Det skal understreges, at beregningsforudsætningerne er valgt som illustrative for en person, der kan gå på pension med en begrænset anciennitet – ikke som et ekstremt grænsetilfælde. Der har f.eks. i perioden været adgang til længere dagpengeperioder end de forudsatte, ligesom grænsen for optjeningsberettigede deltidsjob går ved 18 timer (mod forudsat 20 timer).
