Kraftig stigning i kommunale vederlag

Der er gennem en periode sket en kraftig stigning i antallet og størrelsen af kommunalbestyrelsesmedlemmernes vederlag fra kommunale selskaber. Det er vederlag, som ligger ud over de faste vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, udvalgsformænd og borgmestre. Fra 2007-2015 er antallet af vederlag fra steget med 20 pct., og det gennemsnitlige vederlag med 36 pct., således at de samlede udgifter er vokset med 64 pct. Til sammenligning er forbrugerpriserne steget med lidt under 15 pct. i perioden.

Optællingen foretaget til dette notat viser, at det gennemsnitlige vederlag er steget fra 26.007 kr. til 35.387 kr.
Bestyrelsesposterne begrundes ifølge kommunerne selv kun i begrænset omfang med faglig indsigt eller ledelseserfaring. 26 pct. angiver direkte kommunale konstitueringer som baggrund for at besætte dem. Det vigtigste kriterium er angivet som kommunalbestyrelseserfaring.

I notatet er anvendt en formel statistisk metode til at afdække forklaringer på de kommunale forskelle i omfanget af bestyrelsesposter. Den tyder på, at kommuner med en genvalgt borgmester har en højere tendens til at øge antallet af poster. Kommuner med blå borgmestre (V eller K) har et lavere antal poster, men politiske forskelle synes derudover ikke at spille en væsentlig rolle. Flere kvinder i kommunalbestyrelsen øger antallet af poster, ligesom kommuner i Region Syddanmark ligger over gennemsnittet. Endelig har kommuner med en større befolkningstæthed også flere vederlag.
Anvendelsen af bestyrelsesposter i kommunale selskaber som led i konstitueringer og til at skabe aflønning af almindeligt politisk arbejde risikerer at gå ud over effektivitet og ledelse af disse selskaber. Ifølge såvel Regeringen (2016) og Produktivitetskommissionen (2014) er der et betydeligt effektivitetspotentiale i forsyningssektoren. Generelt strider offentligt ejerskab mod behovet for armslængde mellem drift, indkøb og regulering, og manglende kompetence og fokus i bestyrelserne kan forstærke problemet.

Det taler for at afhænde de kommunalt ejede forsyningsselskaber. I det omfang kommunerne fortsat driver selskaber, bør bestyrelseshonorarer modregnes i det almindelige vederlag for kommunalpolitikere, således som Vederlagskommissionen foreslog. Bestyrelsesmedlemmerne bør udpeges efter dokumenterede kompetencer.