Hent Analysen
CEPOS-analyse af statens udlånsvirksomhed. Analysen viser, at udlånsvirksomheden gennem de seneste fem år er udvidet med, hvad svarer til knap 38 mia.kr., samt at det er sket på bekostning af afdrag på statsgælden.
Udgivet d.
27. september 2017 - 16:06
Analyse
Offentlige finanser
Udbud & privatisering
”Statsgælden er faldende, men faldet ville have været væsentligt større, hvis staten ikke samtidig havde øget sine genudlån. Staten fungerer i stigende grad som låneformidler – det vil sige som bank. Siden toppunktet på 486,8 mia.kr. i 2013 er statsgælden faldet 22,6 mia.kr. til 465,2 mia.kr. i 2016, men statens samlede udlån er i samme periode steget med 41,5 mia.kr. Statsgælden kunne altså være faldet næsten tre gange så meget, hvis udlånet ikke var steget”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
Hertil kommer en vækst i restancerne med 34 mia.kr. Udlånsvirksomheden vil stige meget kraftigt i de kommende år på grund af boligskatteaftalen og regeringens forslag om at lade staten overtage de almene boligers realkreditlån.
”Det er samfundsøkonomisk ingen fordel, at staten driver udlånsvirksomhed på bekostning af det private kapitalmarked. Der er ingen grund til at forvente, at staten kan administrere udlån billigere end de kontinuerligt billigste udbydere i markedet. En sådan effektivitetsgevinst kan alene sikres gennem udbud og tilstrækkelig konkurrence”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
”Der sker en kraftig omlægning af statsgældspolitikken i disse år med stigende statslig bankvirksomhed. Det er hidtil i høj grad fløjet under offentlighedens radar. Der er brug for transparens og en åben faglig og politisk diskussion om den fremtidige statsgældspolitik”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
CEPOS-analyse af statens udlånsvirksomhed. Analysen viser, at udlånsvirksomheden gennem de seneste fem år er udvidet med, hvad svarer til knap 38 mia.kr., samt at det er sket på bekostning af afdrag på statsgælden.
Er staten en oplagt virksomhedsejer? Erfaringerne tyder på, at svaret er nej. Se blot på SAS, som ikke ligefrem har haft ubetinget succes.
Så stor en bundskattestigning skal der til for at finansiere en stigning i forsvarsudgifterne.