Kraftig stigning på 64 pct. i kommunalpolitikeres vederlag fra kommunale selskaber siden 2007

De samlede udgifter til kommunalpolitikernes ”ben” i kommunale selskaber mv. er vokset med 64 pct. fra 22,7 mio. kr. i 2007 til 37,2 mio. kr. 2015. Der er tale om vederlag, som kommer oveni i den almindelige aflønning som borgmester, udvalgsformand og kommunalbestyrelsesmedlem. Dertil kommer vederlag fra mellemkommunale udvalg, myndighedsopgaver mm., som ikke indgår i denne opgørelse. Stigningen på 64 pct. i vederlagene er en konsekvens af, at antallet af eksterne vederlag for at sidde i selskabsbestyrelserne er steget fra 872 i 2007 til 1.049 i 2015, og at den gennemsnitlige værdi af et vederlag er steget fra 26.007 kr. i 2007 til 35.454 kr. i 2015. Kommunerne har selv en høj grad af indflydelse på omfanget af sådanne vederlag.

Der er flere problemer forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i kommunale selskabers bestyrelser. Medlemmerne udpeges ofte som en del af den politiske magtkamp om, hvem der skal blive borgmester i kommunen, snarere end på basis af deres kompetencer. Det kan føre til dårlig ledelse af kommunalt ejede selskaber. Endvidere får kommunalbestyrelsen privatøkonomiske interesser i at kommunen ejer selskaber, hvis bestyrelser, de så kan tjene penge på at sidde i. Dermed risikerer man en modstand imod privatisering, som ikke er baseret på hensynet til almenvellet.