Udgivet d.
10. november 2017 - 15:43
ABCepos
Kommuner & regioner
De samlede udgifter til kommunalpolitikernes ”ben” i kommunale selskaber mv. er vokset med 64 pct. fra 22,7 mio. kr. i 2007 til 37,2 mio. kr. 2015. Der er tale om vederlag, som kommer oveni i den almindelige aflønning som borgmester, udvalgsformand og kommunalbestyrelsesmedlem. Dertil kommer vederlag fra mellemkommunale udvalg, myndighedsopgaver mm., som ikke indgår i denne opgørelse. Stigningen på 64 pct. i vederlagene er en konsekvens af, at antallet af eksterne vederlag for at sidde i selskabsbestyrelserne er steget fra 872 i 2007 til 1.049 i 2015, og at den gennemsnitlige værdi af et vederlag er steget fra 26.007 kr. i 2007 til 35.454 kr. i 2015. Kommunerne har selv en høj grad af indflydelse på omfanget af sådanne vederlag.
Der er flere problemer forbundet med kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i kommunale selskabers bestyrelser. Medlemmerne udpeges ofte som en del af den politiske magtkamp om, hvem der skal blive borgmester i kommunen, snarere end på basis af deres kompetencer. Det kan føre til dårlig ledelse af kommunalt ejede selskaber. Endvidere får kommunalbestyrelsen privatøkonomiske interesser i at kommunen ejer selskaber, hvis bestyrelser, de så kan tjene penge på at sidde i. Dermed risikerer man en modstand imod privatisering, som ikke er baseret på hensynet til almenvellet.
Kommunerne kunne i 2025 spare 37,7 mia. kr., svarende til ca. 8 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, hvis alle havde samme udgiftsniveau som Vejle Kommune, der igen i år er den mest udgiftseffektive kommune.
CEPOS har beregnet grundskolernes undervisningseffekt 2025/26 på skoleniveau, der er et udtryk for skolernes evne til at løfte det faglige niveau i de bundne prøver for afgangselevenerne årgang 2025/26 i forhold til det man skulle forvente på baggrund af
100 kr.
