CEPOS logo

Kraka og Novo Nordisk Fonden overdriver milliard­ge­vinst ved investe­ringer i forskning

Udgivet d.

2. juni 2022 - 10:35

Debat

Offentlige investeringer

Vækst

Kraka-direktør Peter Mogensen og direktør Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk Fonden argumenterer den 24. maj for, at der er ekstremt store positive velstandseffekter af flere udgifter til forskning. På baggrund af en Kraka-analyse skriver de to kronikører, at hvis Folketinget varigt løfter udgifterne til forskning med 7,5 mia. kr., så vil bnp om 15 år være løftet med 250 mia. kr. Det vil sige, at bnp løftes med 10 pct.

Det er en meget voldsom effekt. Det svarer til at en gennemsnitsfamilie får 80.000 kr. ekstra i indkomst ved at forskningsudgifterne øges med 7,5 mia. kr. Krakas anslåede forskningseffekt ligger milevidt over effekten af andre policy-forslag.

Det forslag fra Finansministeriet, der har den allerstørste bnp-effekt, er lavere selskabsskat. For 7,5 mia. kr. lavere selskabsskat (5 point) vokser bnp med 15 mia. kr. Det er kun 6 pct. af effekten af Krakas anslåede forskningseffekt.

Et andet effektivt policyforslag til at øge velstanden – ifølge Finansministeriet – er lavere topskat. Men her er effekten under 5 pct. af Krakas forskningseffekt.

Med andre ord er Krakas forskningseffekt helt uden for kategori, når man taler om reformeffekter.

Kraka opgør forskningseffekten ved at sammenligne velstandsudviklingen i forskellige EU-lande. Vækstforskellen mellem landene forklares delvis ud fra, hvor store udgifterne til forskning er. Det vil sige, at der ses bort fra effekter af reformer i de enkelte lande, hvor f.eks. pensionsalderen hæves eller hvor selskabsskatten sænkes. Det er ikke overbevisende.

Det er vigtigt, at vi i Danmark har gode rammevilkår for forskning, herunder ikke mindst den private forskning, der er markedsdrevet. Samtidig er det vigtigt, at politikerne ikke får det indtryk, at danskernes velstand kan øges med 10 pct. (det er massivt) via et snuptag, som en forøgelse af de offentlige forskningsudgifter på godt 7 mia. kr. udgør. Hvis velstanden skal øges i Danmark (og det bør den) skal tiltagene baseres på solid videnskabelig evidens, og den peger blandt andet i retning af traditionelle arbejdsmarkedsreformer, skattereformer og deregulering.

Bragt i Børsen d. 2. juni 2022.

Relateret artikel

Kommunalpolitikere prioriterer bugnende kommunekasser højere end borgernes velfærd

18. november 2025

Analysen undersøger, hvor store skattelettelser borgerne kan få, hvis kommunerne reducerer deres opsparede likviditet til mere normalt niveau.

Relateret artikel

Kommunerne kan frigøre 7,4 mia. kr. fra ledelse og administration

12. november 2025

Kommunerne kan spare 5,1-7,4 mia. kr. årligt på ledelse og administration ved at matche de bedste kommuner, svarende til 850-1.250 kr. pr. indbygger.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed