Udgivet d.
29. juni 2009 - 16:14
Analyse
Offentlige finanser
Nedturen i dansk økonomi har vendt pæne overskud til markante underskud på statens finanser. De store underskud på den offentlige saldo skyldes dels, at offentlige indtægter og udgifter er meget konjunkturfølsomme dels en markant lempelse af finanspolitikken i både 2009 og 2010. Underskuddene vil i sagens natur øge den offentlige gæld, dermed brydes en flerårig tendens siden 2001 med aftagende offentlig gæld. De dårlige konjunkturer og offentlige underskud vil også fortsætte i årene efter 2010 og derved øge den offentlige gæld yderligere frem mod 2015. I 2015 vil gælden være mere end 150 mia. kr. højere end forudsat i 2015-planen – svarende til omkring 28.000 kroner pr. dansker. Krisen efterlader således en regning, som skal betales i fremtiden – enten i form højere skatter eller lavere udgifter. OECD anbefaler i sin seneste rapport, at en sådan konsolidering sker gennem lavere udgifter snarere end højere skat, fordi højere skatter reducerer den underliggende vækst på længere sigt. Den stigende offentlige gæld afspejler et tradeoff mellem den aktuelt meget lempelige finanspolitik og sunde offentlige finanser på længere sigt. Yderligere finanspolitiske lempelser vil blot øge gælden og behovet for en stram finanspolitik i fremtiden. Den økonomiske krise og den lempelige finanspolitik reducerer med andre ord holdbarheden af de offentlige finanser og gør det mere vanskeligt at opfylde målene i 2015-planen.
Nedturen i dansk økonomi har vendt pæne overskud til markante underskud på statens finanser. De store underskud på den offentlige saldo skyldes dels, at offentlige indtægter og udgifter er meget konjunkturfølsomme dels en markant lempelse af finanspolitikken i både 2009 og 2010.
Bruger vi det økonomiske råderum klogt, kan vi skabe et Danmark, hvor borgere ikke blot er skatteydere, men nyder større frihed til at skabe, investere og bidrage. Det er både økonomisk fornuftigt – og menneskeligt rigtigt.
Analysen fra CEPOS viser, at antallet af administrative fuldtidsstillinger i staten er steget med omkring 23.000 siden 2011 – heraf over 5.000 alene under den nuværende SVM-regering.
