CEPOS logo

Krisen koster 150 mia. kr. i øget offentlig gæld

Udgivet d.

29. juni 2009 - 16:14

Analyse

Offentlige finanser

Nedturen i dansk økonomi har vendt pæne overskud til markante underskud på statens finanser. De store underskud på den offentlige saldo skyldes dels, at offentlige indtægter og udgifter er meget konjunkturfølsomme dels en markant lempelse af finanspolitikken i både 2009 og 2010. Underskuddene vil i sagens natur øge den offentlige gæld, dermed brydes en flerårig tendens siden 2001 med aftagende offentlig gæld. De dårlige konjunkturer og offentlige underskud vil også fortsætte i årene efter 2010 og derved øge den offentlige gæld yderligere frem mod 2015. I 2015 vil gælden være mere end 150 mia. kr. højere end forudsat i 2015-planen – svarende til omkring 28.000 kroner pr. dansker. Krisen efterlader således en regning, som skal betales i fremtiden – enten i form højere skatter eller lavere udgifter. OECD anbefaler i sin seneste rapport, at en sådan konsolidering sker gennem lavere udgifter snarere end højere skat, fordi højere skatter reducerer den underliggende vækst på længere sigt. Den stigende offentlige gæld afspejler et tradeoff mellem den aktuelt meget lempelige finanspolitik og sunde offentlige finanser på længere sigt. Yderligere finanspolitiske lempelser vil blot øge gælden og behovet for en stram finanspolitik i fremtiden. Den økonomiske krise og den lempelige finanspolitik reducerer med andre ord holdbarheden af de offentlige finanser og gør det mere vanskeligt at opfylde målene i 2015-planen.

Hent Analysen

Nedturen i dansk økonomi har vendt pæne overskud til markante underskud på statens finanser. De store underskud på den offentlige saldo skyldes dels, at offentlige indtægter og udgifter er meget konjunkturfølsomme dels en markant lempelse af finanspolitikken i både 2009 og 2010.

Relateret artikel

Regeringen lover store skatte­let­telser, men virkelig­heden er en anden

20. oktober 2026

Finansminister Peter Hummelgaard (S) ved præsentation af finanslovsforslaget for 2027 med skattelettelser for 10,1 mia. kr., men der er en skyggeside. Nettolettelsen ender på 2,3 mia. kr.

Relateret artikel

Regeringen fortsætter kursen med voksende bureaukrati

15. oktober 2026

Under den nuværende S-SF-M-R-regering er der i løbet af 3. kvartal af 2026 allerede kommet 271 flere fuldtidsansatte indenfor administration og ledelse i staten. Fra 1. kvartal 2011 til 3. kvartal 2026 er antallet steget med ca. 25.055.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.