Kun halvdelen af 00'ernes konkurrenceevnetab er genvundet

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Den danske lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. I et nyt notat har CEPOS afdækket årsagerne til, at Danmark kun har genvundet halvdelen af det konkurrenceevnetab, der blev skabt gennem 00erne. Hovedårsagen er, at danske industriarbejdere fik store lønstigninger op gennem 00erne, og at udlandet har udvist løntilbageholdenhed i samme omfang som Danmark siden krisen.

”På trods af forbedringerne siden 2008 er industriens lønkonkurrenceevne stadig svækket, og Danmark har således tabt lønkonkurrenceevne svarende til over 13 pct. siden 2000. Selvom der er indgået overenskomstaftaler med beskedne lønstigninger i de seneste år, viser opgørelsen af lønkonkurrenceevnen, at lønstigningerne op til finanskrisen tynger konkurrenceevnen i uformindsket omfang”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.

”Den svage lønkonkurrenceevne har haft konsekvenser. Det har bl.a. betydet, at den danske stigning i industrieksporten fra 2000 til 2013 har været lavere end i udlandet, og det har kostet industriarbejdspladser. Således er Danmarks industribeskæftigelse faldet med 29 pct. (123.000) i perioden 2000-2013, mens industribeskæftigelsen i EU28 er faldet med 16 pct.”, siger specialkonsulent Martin Kyed.

”Selvom danskerne har været tilbageholdende de seneste år med lønstigninger, så har vores samhandelslade også været det. Derfor ser vi ikke de tiltrængte forbedringer i den danske lønkonkurrenceevne på trods af mådehold. Når Danmark alligevel har styrket lønkonkurrenceevne siden 2008, er det fordi produktivitetsudviklingen i Danmark har været højere i denne periode end i Danmarks vigtigste samhandelslande. Produktivitetsudvikling siden 2008 kan således forklare næsten hele forbedringen i lønkonkurrenceevnen fra ca. -27 pct. i 2008 til ca. -13 pct. i 2013.

Sidstnævnte er umiddelbart opløftende efter en lang periode med lav produktivitetsvækst i dansk industri sammenlignet med andre lande. Men desværre skal den positive produktivitetsudvikling ses i forhold til den relativt høje reduktion i industribeskæftigelse siden finanskrisen, som samtidig har fundet sted, og som derfor kan forklare produktivitetsfremgangen”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.

”Politikernes bedste mulighed for at rette op på lønkonkurrenceevnen er at understøtte produktivitetsstigninger i industrien såvel som i de erhverv, der leverer input til industrien. Politisk bør man derfor også tage fat i bl.a. Produktivitetskommissionens forslag men også reducere afgifter på produktion, sænke selskabsskatten, fjerne progressionen i kapitalbeskatningen og lette topskatten, så marginalskat på kapital og arbejde reduceres. Det vil alt sammen øge produktiviteten og dermed lønkonkurrenceevnen og investeringslysten”, foreslår specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 308,5 KB

    Del denne side

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 308,5 KB

    Del denne side