Lavvækst er en større trussel end lavvande i statskassen

Bragt i Børsen d. 29. oktober 

Skrevet af Otto Brøns-Petersen

Efter flere opskrivninger af det finanspolitiske råderum af både Finansministeriet og vismændene bevæger opgørelsen sig nu den modsatte vej i den seneste vismandsrapport. Der er ifølge rapporten nu kun 51 mia.kr. at gøre godt med. Det er 22 mia.kr. mindre end hos Finansministeriet.

Vismændene advarer samtidig om, at opgørelsen er usikker. De har tidligere sammenlignet råderummet med en friværdi, man risikerer at overbelåne, hvis huspriserne arter sig ringere end ventet.

Råderummet er, hvad der er plads til at lempe skatte- og udgiftspolitikken med frem mod 2030, uden at det offentlige strukturelle underskud stiger til mere end ½ pct. af BNP, som er regeringens målsætning for året. Tidligere ville underskud over 1 pct. af BNP have bragt os i karambolage med EU’s budgetregler, men ikke længere . En overskridelse ændrer heller ikke på, at der er en stor overholdbarhed i de offentlige finanser – der kræves altså stadig mere op i skatter, end der er brug for på lang sigt.

Derimod vil et underskud på over 1 pct. af BNP stride mod budgetloven. Det er helt klart problematisk, men også muligt at undgå. Kravet i loven handler om det budgetterede underskud i 2030, som er under politikernes kontrol. Man risikerer altså ikke en overskridelse, hvis et pludseligt chok sender det realiserede underskud syd på. Det bliver først problematisk, hvis chokket er stort nok til at bryde EU’s budgetgrænse på 3 pct. af BNP eller spise hele overholdbarheden. Det er vi heldigvis langt fra.

Risikoen ved råderummet handler ikke om uforsigtigt at komme til at “overbelåne friværdien”. Det er en misvisende analogi.

Men hvad er risikoen så? Den er, at råderummet bliver omsat i dårlig politik, som underminerer den fremtidige velstandsudvikling. Den risiko er til stede, hvis råderummet går til strukturforringende udgiftspolitik. Der er også en risiko for, at råderummet bliver omsat i strukturforringende “skattelettelser”. Det kræver godt nok en del fantasi ligefrem at finde på samfundsøkonomisk skadelige skattelettelser, men det evner politikerne faktisk. Nedsat moms på politisk favoriserede varer er et eksempel.

Den effektive måde at forebygge risikoen mod råderummet er ikke at puge pengene sammen i statskassen, men at bruge dem på strukturreformer. Det bør erindres, at råderummet kommer fra tidligere tiders reformer, og at hensynet til nye generationers velstandsudvikling kræver nye reformer.

Strukturforbedringer sikres bedst gennem skattereformer, som konsekvent sænker de mest forvridende og mest væksthæmmende skatter først. Det er skatterne på selskaber, kapital- og aktieindkomst, de højeste indkomstmarginalskatter og afgifter ude af trit med eksterne omkostninger (f.eks. registreringsafgiften).

Truslen mod råderummet er, at pengene bliver brugt ufornuftigt i stedet for på reformer. Lavvækst er aktuelt en større trussel end lavvande i statskassen.