Resumé og kommentar
Analysen ser på, hvordan det går med den reelle udvikling i ledigheden under Corona-krisen. Analysen viser, at de officielle ledighedstal er voldsomt underdrevne. Officielt er ledigheden steget med 46.000 personer, men dertil kommer, at ca. 150.000 personer er sendt hjem med lønkompensation. De er reelt ledige.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, siger om analysen:
”Reelt er ledigheden steget med næsten fire gange så meget, som de officielle tal viser. Det er ikke 46.000, men næsten 200.000, der reelt er ledige. Regeringen, med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i spidsen, maler et skønmaleri, der er helt misvisende i forhold til situationen på arbejdsmarkedet. Ydelsen fra staten udgør op til 30.000 kr. om måneden under betingelse af, at man ikke arbejder. Dermed er man reelt ledig, når man får lønkompensation. Jeg vil opfordre regeringen til dagligt at oplyse antallet på lønkompensation samtidig med, at man kommunikerer det daglige ledighedstal. I Norge indregnes personer på lønkompensation i det officielle ledighedstal. Det viser en stigning i ledigheden på 300.000 personer. Offentligheden i Danmark har også krav på at vide, hvordan situationen er på arbejdsmarkedet. Der er alt for lidt åbenhed i regeringens Corona-håndtering.”
”De norske statistikmyndigheder offentliggør med fast frekvens udviklingen i ledigheden. De ligger åbent frem, at den samlede ledighed er steget fra ca. 100.000 til 400.000. Heraf kommer end stor del fra deres Permitterings-ordning, der kan sammenlignes med den danske lønkompensation. I Norge betaler virksomheden normalt løn i de første 15 dage ved hjemsendelse. Som følge af Corona-krisen er dette blevet ændret til, at virksomheden kun skal betale løn de første 2 dage, mens staten fra dag 3 til 20 står for lønudbetaling op til ca. 600.000 NOK. Regeringen bør – ligesom Norge – med fast frekvens oplyse antallet på lønkompensation og helst dagligt sammen med det officielle ledighedstal. Og desuden bør regeringen i deres kommunikation betegne modtagere af lønkompensation som reelt ledige. I Norge indgår de som officielt ledige.”
”Umiddelbart kan det se ud som om, at arbejdsmarkedet i Danmark er langt mindre berørt af krisen end i Norge. Den danske ledighed er ”kun” steget med 46.000, mens ledigheden er steget med voldsomme 300.000 i Norge, som befolkningsmæssigt ikke er langt fra Danmark. Men forskellen er reelt ikke så stor. I Danmark tæller de 150.000 på lønkompensation nemlig ikke med i ledighedstallet. Hertil kan komme en effekt fra mørketallet fra opsigelsesvarslerne. Personer afskediget ultimo marts tæller først med i ledighedstallet 1. maj eller 1. juli, hvis de har 1 eller 3 måneders opsigelsesvarsel.”
Konklusioner
Dette notat ser på udviklingen i den reelle ledighed under Corona-krisen. Ifølge ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet, er ledigheden under Corona-krisen vokset med 46.000 personer fra d. 9. marts til d. 28. april, dvs. på omkring 1½ måned. Men denne stigning i ledighedstallene viser langt fra udviklingen i den reelle ledighed under Corona-krisen:
- 150.000 danskere er hjemsendt med lønkompensation, men indgår ikke i det officielle ledighedstal. De må ikke arbejde og er derfor reelt ledige.
- Dermed er stigningen i den reelle ledighed på næsten 200.000 personer eller 4 gange så meget som Beskæftigelsesministeriets tal viser.
- Dermed er den reelle ledighed vokset fra 100.000 personer før Corona-krisen til 300.000 personer, jf. figuren.
- I Norge er ledigheden vokset med mere end 300.000 personer (fra ca. 100.000 til 430.000 personer). I Norge tæller personer på lønkompensation (”permitterede”) som ledige.
Ifølge ledighedstal fra Beskæftigelsesministeriet er ledigheden under Corona-krisen vokset med 46.000 personer fra d. 9. marts til d. 28. april, dvs. på omkring 1½ måned. Men denne stigning i ledighedstallene viser langt fra udviklingen i den reelle ledighed under Corona-krisen.
For ca. 150.000 danskere er ifølge Erhvervsministeriet hjemsendt med lønkompensation. Disse 150.000 personer indgår ikke i det officielle ledighedstal, men de må ifølge aftalen om lønkompensation ikke arbejde og er derfor reelt ledige.
Dermed er stigningen i den reelle ledighed på næsten 200.000 personer, eller 4 gange så meget som Beskæftigelsesministeriets tal viser.
Opsigelsesvarsler kan dække over større stigning i ledigheden
Den store stigning på 200.000 ledige er formentligt et underkantsskøn, fordi personer med opsigelsesvarsel først tæller med i ledighedsstatistikken, når opsigelsesperioden er ovre, og man er på dagpenge. Ved en afskedigelse har mange et opsigelsesvarsel på fx 1 eller 3 måneder. Dvs. ved en afskedigelse i løbet af marts måned, tæller man først som ledig d. 1. maj (ved 1 måneds opsigelse) eller 1. juli (ved 3 måneders opsigelse). Derfor er der risiko for, at der kan komme ketchup- effekter i ledighedstallene fx 1. maj og 1. juli. Ifølge funktionærloven har man 1 måneds opsigelse (til udgangen af en måned), hvis man været ansat mindre end ½ år, og 3 måneders opsigelse, hvis man har været ansat mellem ½ år og 3 år.
STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) peger ligeledes på muligheden for ledighedseffekter som følge af opsigelsesvarsler. STAR fremfører at ”Billedet kan derfor ændre sig den kommende tid, når personer med 1-6 mdr. opsigelsesvarsel begynder at tilmelde sig som ledige på jobnet.dk”.
Dertil kommer, at 36.000 selvstændige også har søgt om kompensation, fordi de forventer at omsætningen falder med mere end 30 pct. De må fortsat gerne arbejde, men er altså også på en offentlig overførselsindkomst.
Derudover vil antallet på lønkompensation formentligt stige mærkbart fremover. Status er ifølge Erhvervsministeriet som nævnt, at 150.000 personer er hjemsendt med lønkompensation. Ifølge en undersøgelse fra DI er tallet dog allerede nu på 222.000 personer. Virksomhederne planlægger desuden at sende flere på lønkompensation, så det samlede antal ifølge DI forventes at blive 257.000 personer, eller godt 100.000 flere end Erhvervsministeriets status.
Ledigheden er reelt vokset fra 100.000 til 300.000 personer
I både opgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet og tallene for lønkompensation er der ikke omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Derfor er disse tal ikke fuldt ud sammenlignelige med de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik, som også er sæsonkorrigerede.
Beskæftigelsesministeriet skriver fx: ”I øjeblikket følger Beskæftigelsesministeriet dagligt udviklingen i antallet af ledige. Antallet af ledige i den daglige opdatering er ikke en-til-en identiske med den officielle ledighedsstatik. Det tages blandt andet ikke højde for sæson eller varighed (deltids-og fuldtidsforsikrede vægter fx lige meget i opgørelsen) i den daglige opdatering.”
Med disse forbehold er den reelle ledighed vokset fra 100.000 personer før Corona-krisen til 300.000 personer, jf. figur 1. Og indregnes DI’s vurdering af antallet på lønkompensation, kan ledighedsniveauet vokse til mere end 400.000 personer.