CEPOS-analyse konkludere, at de danske barselsregler har en ikke-kønsbegrundet slagside, som gør, at fædre i praksis ikke har samme adgang til at afholde barselsorlov med dagpenge som mødre.
Derfor foreslås det, at reglerne ændres, så fædre og mødre får samme juridiske og økonomiske rettigheder til at holde barselsorlov. Reglerne skal dog indrettes så fleksibelt, at hvis faderen ikke har mulighed for at afholde sin lovtildelte barselsret, så skal han have mulighed for at overdrage den til moderen. Barselsreglerne tager på den måde udgangspunkt i barnets behov snarere end statens og forældrenes:
”Der er ingen tvivl om, at fordeling af barsel bør være et anliggende, som familierne og forældrene selv bør bestemme. Ved at øremærke bestemte barselsperioder til enten moderen eller faderen risikerer man således, at barnet bliver taberen og sendes tidligere i institution, end familien reelt ønsker det. F.eks. fordi far eller mor ikke har mulighed for at holde barsel. Den vej skal vi ikke gå og derfor bør staten afholde sig fra at indføre såkaldt ”tvungen barselsorlov” efter en ”use it or lose it-model”, siger Henriette Kinnunen, chefjurist i CEPOS.
”Vores analyse af barselsreglernes samspil med forældreansvarsloven viser, at selvom reglerne i sin udformning er kønsneutrale, så giver de i praksis mødre et retligt og økonomisk forspring, når det kommer til forældrenes fordeling af barselsorlov. Reglerne har kort sagt den slagside, at fædre ikke har samme adgang til at holde forældreorlov med barselsdagpenge som mødre, hvilket der naturligvis bør rettes op på,” siger Henriette Kinnunen.
Helt konkret foreslås en fleksibel model, hvor fædre får, hvad mødre allerede har. Nemlig en individuel ret til at holde barselsorlov med dagpenge. Reglerne skal dog indrettes så fleksibelt, at moderen kan indtræde i faderens barselsret, hvis han ikke har mulighed for at bruge hele eller dele af den.
”Med forslaget får fædre barselsrettigheder, der matcher mødres, men uden at familiernes selvbestemmelsesret begrænses og uden at familierne bliver tvunget ud i en situation, hvor de af økonomiske årsager risikerer at skulle fravælge orlov med deres børn, hvilket ellers kan være tilfældet med de ”use it or lose it-modeller”, som hidtil har været foreslået. Samtidig lever forslaget op til Danmarks EU-retlige forpligtelser om mainstreaming”, siger Henriette Kinnunen.
Forslaget vurderes at medføre juridisk og økonomisk ligestilling mellem kvinder og mænd i forbindelse med barsel, hvorimod det ikke har økonomiske effekter for staten. Der er således ikke lagt op til, at en individuel barselsret for fædre på 12 uger skal være en ny og ekstra-barselsperiode. Tværtimod vil de 12 uger skulle tages ud af den eksisterende dagpengeberettigede forældreorlovsperiode, dog således at faderen skal kunne overdrage sin barselsdagpengeberettigede forældreorlov til moderen, som dermed – hvis faderen er indforstået hermed – kan afholde i alt 50 ugers orlov med barselsdagpenge helt på linje med de eksisterende regler.
”Forslagets har den fordel, at der ikke bliver taget noget fra barnet. Der er således ikke lagt op til ændringer af den samlede orlovsperiode i forhold til de nuværende regler, men ved at give fædre en juridisk og økonomisk rettighed, som de ikke har i dag, vil forslaget vil sandsynligvis have den normgivende effekt, at et stigende antal fædre vil afholde forældreorlov mens kvinder tilsvarende vil reducere deres barselsorlovsperiode til fordel for fædrene. Forslaget er derfor win-win for alle, hvor der er alt at vinde og intet at tabe”, siger Henriette Kinnunen, chefjurist i CEPOS.
