Hent Analysen
LO-arbejders månedlige pension kan blive ca. 500 kr. lavere med EU-finansskat
Udgivet d.
7. februar 2012 - 17:19
Analyse
Pension
Skat
LO-arbejders månedlige pension kan blive ca. 500 kr. lavere med EU-finansskat
EU-Kommissionens forslag om en skat på finansielle transaktioner diskuteres livligt i Danmark såvel som i resten af EU. Især fremhæves det fra tilhængere, at EU-finansskatten vil blive betalt af finanssektoren. I et nyt notat har CEPOS derfor beregnet, hvilken betydning det får for en helt almindelig LO-lønmodtagers pensionsudbetalinger efter skat, hvis aktie- og obligationshandel beskattes med 0,1 pct., som foreslået. Analysen baserer sig alene på afgiftsniveauet, og resultaterne er derfor uforandrede, selv hvis EU-Kommissionen ændrer sit skøn for skattens effekter på BNP som bebudet.
”Det er forkert at tro, at en EU-finansskat kun vil ramme den finansielle sektor. Tværtimod vil det være den helt almindelige LO-lønmodtager, der i sidste ende kommer til at betale skatten. EU-finansskatten rammer nemlig almindelige pensionsordninger, hvor pensionsselskaberne investerer for at skabe et godt afkast til lønmodtagerne. Det er den type investeringer, der vil blive beskattet, og derfor bliver lønmodtagerens pensionsformue og pensionsudbetalinger lavere med EU-finansskatten.”, forklarer Martin Kyed, specialkonsulent i CEPOS.
”Hele 530 kr. om måneden efter skat, kan en almindelig lønmodtager forvente at miste i pension, hvis EU-finansskatten bliver en realitet. Tabet – i form af lavere pensionsudbetalinger – stiger jo højere pensionsindbetalingerne er, og jo flere år arbejderen er på arbejdsmarkedet. Men for en nyuddannet monteringsarbejder med beskedne indbetalinger kan resultatet alligevel blive 530 kr. mindre i pension efter skat om måneden”, påpeger Martin Kyed, specialkonsulent i CEPOS.
”Analysen viser, at den almindelige LO-arbejder kommer til at betale dyrt for en EU-finansskat. Det er derfor forkert, når nogle hævder, at skatten ikke rammer almindelige mennesker. Det er netop de hårdtarbejdende borgere, der vil sikre sig en ordentlig pensionstilværelse, som kommer til at betale en stor del af skatten”, siger Martin Kyed, specialkonsulent i CEPOS.
LO-arbejders månedlige pension kan blive ca. 500 kr. lavere med EU-finansskat
Fastfryses pensionsalderen på 70 år for alle, vil det efterlade dansk økonomi i italienske tilstande. Omvendt er jeg heller ikke synderligt begejstret for en differentieret pensionsalder.
Særydelser bør ikke tildeles på baggrund af alder. Det er desværre i stor stil tilfældet i dag.