CEPOS logo

Loft til topskattegrænse mindsker beskæftigelseseffekt med 2.500

Udgivet d.

13. september 2017 - 08:12

Analyse

Beskæftigelse

Skat

Vækst

CEPOS-notat om effekterne af at ændre på loftet over beskæftigelsesfradraget. Hvis loftet ikke fjernes, men kun løftes til topskattegrænsen, reduceres beskæftigelseseffekten med ca. 2.500 personer. Dermed reduceres beskæftigelseseffekten af skattereformen fra 7.600 til 5.200 personer.

”Det er rigtig ærgerligt for dansk økonomi, at Dansk Folkeparti er modstræbende over for bl.a. at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det vil isoleret set øge beskæftigelsen med ca. 8.000 personer. Det har dansk økonomi brug for – ikke mindst nu med pres på arbejdsmarkedet. Hvis loftet kun løftes til topskattegrænsen reduceres beskæftigelseseffekten med 2.500 personer”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Fjernelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget har stor betydning for den samlede effekt af skattereformen. Fjernelse af loftet øger beskæftigelsen med knap 8.000 personer. Hvis loftet over beskæftigelsesfradraget kun øges til topskattegrænsen (550.000 kr.), så mindskes beskæftigelseseffekten med 2.500 personer af at øge loftet over beskæftigelsesfradraget. Det indebærer, at effekten af skattereformen sænkes fra 7.600 til ca. 5.200 personer. Det er den mindste skattereform i nyere DK-historie målt på beskæftigelseseffekt. Foghs 2007-reform øgede beskæftigelsen med 7.600 personer”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Når loftet over beskæftigelsesfradraget ikke fjernes, men kun hæves til topskattegrænsen, fås en provenugevinst på 2½ mia. kr. Anvendes disse 2½ mia. kr. på lavere afgifter, fås en ekstra beskæftigelseseffekt på 600 personer. Dermed vil beskæftigelseseffekten samlet udgøre 5.800 personer. Det vil også være den mindste skattereform i nyere DK-historie”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hent Analysen

CEPOS-notat om effekterne af at ændre på loftet over beskæftigelsesfradraget. Hvis loftet ikke fjernes, men kun løftes til topskattegrænsen, reduceres beskæftigelseseffekten med ca. 2.500 personer. Dermed reduceres beskæftigelseseffekten af skattereformen fra 7.600 til 5.200 personer.

Relateret artikel

Arbejdstimer pr. beskæftiget er faldet med 30 pct. siden 1966

17. september 2025

ABCepos: Arbejdstimer pr. beskæftiget er faldet med 30 pct. siden 1966.

Relateret artikel

Pas på med at proble­ma­ti­sere integra­tion af interna­tional arbejds­kraft

2. september 2025

Selvom udlændinge ofte trækker på de offentlige finanser, bidrager international arbejdskraft.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed