35 procent med en humanistisk universitetsuddannelse tjener mindre end en faglært. Og 41 procent tjener mindre end en person med en kort videregående uddannelse, viser ny analyse fra CEPOS.
En ny analyse fra CEPOS viser, at 41 procent af personer med en humanistisk uddannelse tjener mindre end medianindkomsten for personer med en kort videregående uddannelse, og at 35 procent tjener under medianindkomsten for faglærte, når man ser på lønningerne fem år efter endt studietid.
For personer med en kunstnerisk universitetsuddannelse, er det 56 procent, der har en lønindkomst under medianindkomsten for personer med en kort videregående uddannelse, mens 48 procent tjener under medianen for faglærte.
“Jeg opfatter det som en markør for, at der uddannes for mange på navnlig de her uddannelser, men også at de uddannes i for mange år,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS og fortsætter:
Set fra et økonomisk perspektiv bør den store sum af skatteydernes penge, der hvert år går til at uddanne på universiteterne, nemlig udmønte sig i en markant højere værdi til samfundet, end hvis man får en kortere uddannelse, mener Mads Lundby Hansen.
”Derfor giver det mening, at man uddanner færre og i kortere tid på de her uddannelser,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
”Antallet af studerende på de studier, hvor for mange kandidater får en relativ lav løn, kan reduceres ved at omlægge SU til lån eller indføre brugerbetaling på universiteterne. På det administrative plan kan man lade bevillingen til antal studiepladser på de enkelte studier afhænge af de lønninger, de færdiguddannede opnår. Endelig kan man fra centralt hold reducere antallet af studiepladser og/eller antal studieår på udvalgte studier,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Resumé
Denne analyse sammenligner universitets-uddannedes lønindkomst med medianlønnen for personer med en kort videregående uddannelse og personer med en faglig uddannelse. Lønnen måles 5 år efter endt studie.
I gennemsnit har universitetsuddannede (LVU’ere) en betydelig højere løn end personer med kortere uddannelser. De tjener ca. 180.000 kr. mere end personer med en kort videregående uddannelse (KVU) og knap 230.000 mere end faglærte.
Der er store forskelle i den gennemsnitlige løn for LVU’ere på tværs af uddannelsesområder. I top ligger det sundhedsvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det tekniske område, som alle har gennemsnitlige lønninger på 600-700.000 kr. I bunden ligger humaniora og de kunstneriske uddannelser med gennemsnit på 440.000 kr. og ca. 370.000 kr.
56 pct. af kandidaterne med en kunstnerisk universitetsuddannelse og 41 pct. af humanisterne med 5 års anciennitet har en lønindkomst under medianen for KVU’ere med samme anciennitet.
48 pct. af kandidaterne med en kunstnerisk universitetsuddannelse og 35 pct. af humanisterne med 5 års anciennitet har en lønindkomst under medianen for faglærte med samme anciennitet.
I midten ligger kandidater fra det pædagogiske område, naturvidenskab og jordbrugsområdet, hvor ca. 25 pct. af kandidaterne med 5 års anciennitet har en lønindkomst, som er mindre end medianen for KVU’ere.
Antallet af studerende på de studier, hvor mange kandidater får en relativ lav løn, kan reduceres ved at omlægge SU til lån eller indføre brugerbetaling på universiteterne. På det administrative plan kan man lade bevillingen til antal studiepladser på de enkelte studier afhænge af de lønninger, de færdige kandidater opnår. Endelig kan man fra centralt hold reducere antallet af studiepladser og/eller antal studieår på udvalgte studier.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
