Markante forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Ny CEPOS-analyse om b.la. ejendomsbeskatningen, i form af dækningsafgift og grundskyld, varierer kraftigt på tværs af kommunerne. Ikke mindst dækningsafgiften er problematisk, fordi den også hæmmer incitamenterne til vækst og jobskabelse. CEPOS har derfor i et nyt notat set på, hvordan dækningsafgiften og den samlede ejendomsbeskatning varierer mellem landets kommuner. I analysen ses der på beskatningen af dels en gennemsnitlig fabriks- og lagergrund på 13.000 m2 og dels en gennemsnitlig forretningsejendom på 5.000 m2 for 2015.

”Der er meget store forskelle på kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder. Den samlede ejendomsbeskatning målt i kroner er ca. 200 gange højere i den hårdest beskattede kommune end i den mindst beskattede kommune. Det gælder uanset, om man ser på beskatningen af fabriks- og lagervirksomheder eller forretningsvirksomheder”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS. 

”Når det gælder beskatningen af fabriks- og lagerejendom, finder vi den laveste beskatning i Jammerbugt Kommune, hvor man gennemsnitligt betaler 6.000 kr. for en grund på 13.000 m2. I den anden ende af skalaen ligger Frederiksberg og København, som begge opkræver over 1,1 mio. kr. for en ejendom af samme størrelse. Samme mønster ser vi, når vi betragter beskatningen af forretningsejendomme. Her spænder beskatningen fra under 8.000 kr. i Læsø Kommune til over 1,6 mio. kr. i Københavns Kommune. Uanset om man ser på fabriks- eller forretningsejendomme tegner der sig også et geografisk mønster, hvor den højeste beskatning sker i og omkring Storkøbenhavn, men også er væsentlig i andre større bykommuner”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS. 

”Dækningsafgiften er særligt problematisk, fordi den virker som en skat på arkitektur, godt indeklima og jobskabelse. Derfor har 56 kommuner også fravalgt dækningsafgift. Det er nærliggende at tro, at de 42 kommuner med dækningsafgift er kommuner, der har et lavt provenu fra grundskyld, og som derfor må finde finansiering via en dækningsafgift. Men det er lige modsat. I de kommuner, hvor man opkræver dækningsafgift, betaler virksomhederne typisk meget i grundskyld, og disse kommuner ser måske de høje ejendomsværdier som en invitation til blot at opkræve endnu mere i skat. I kommuner som Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, København og Gentofte opkræver man over 300.000 kr. i dækningsafgift for en gennemsnitlig fabrik- og lagerejendom”, siger specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS. 

”De 42 kommuner med en dækningsafgift bør reducere eller fjerne denne skat, så man ikke hæmmer kvalitetsbyggeri, jobskabelse og vækst unødigt. Desuden skal politikerne afstå fra at øge grundskylden”, foreslår specialkonsulent Martin Kyed, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 683,1 KB

    Del denne side

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 683,1 KB

    Del denne side