Pressemedelelse

CEPOS udsender i dag en analyse (vedhæftet) om effekten på den økonomiske ulighed af de reformer, som statsminister Mette Frederiksen og S-regeringen har gennemført siden valget i 2019. Der sammenlignes også med regeringerne under Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning Schmidt. Tallene kommer fra Finansministeriet.

Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.

”I løbet af sine 2½ år som statsminister har Mette Frederiksens øget uligheden. Ifølge Finansministeriet har S-regeringen øget Gini med 0,11 pct.-point inden aftalen ”Danmark Kan Mere”.  Den nye aftale ”Danmark Kan Mere” øger derudover uligheden målt ved Ginikoefficienten med yderligere 0,11 pct.point. Det skyldes primært afskaffelse af grøn check for ikke-pensionister, en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst i bl.a. folkepension. Dvs. den samlede effekt på Gini af Mette Frederiksens økonomiske politik er på 0,22 pct.point,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Stigningen i Gini-koefficienten på 0,22 pct.-point som følge af Mette Frederiksens reformer de seneste 2½ år er næsten lige så stor som stigningen på 0,25 pct. point som følge af statsminister Lars Løkke Rasmussens reformer i årene 2015-19. Målt pr. år er stigningen i Gini som følge af reformer større under Mette Frederiksen og Helle Thorning Schmidt end under Lars Løkke Rasmussen. Dvs. ud af de seneste 3 statsministre, har de 2 socialdemokratiske statsministre øget uligheden mest via deres politik, når der måles pr. år,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Aftalen om ”Danmark kan mere” øger beskæftigelsen med 12.000 personer. Effekten på ulighed og beskæftigelse er et spejl af det trade-off, der er mellem lighed og beskæftigelse. Hvis man varigt vil øge beskæftigelsen, kræver det typisk reformer der øger uligheden.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Resumé

• Regeringens økonomiske politik øger uligheden målt ved Gini-koefficienten. Ifølge Finansmi-nisteriet havde S-regeringen øget Gini med 0,11 pct.-point inden aftalen ”Danmark Kan Mere”. 
• Aftalen ”Danmark Kan Mere” øger uligheden målt ved Ginikoefficienten med yderligere 0,11 pct.-point. Det skyldes primært afskaffelse af den grønne check for ikke-pensionister, en for-højelse af beskæftigelsesfradraget samt afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst i bl.a. folkepension. 
• Samlet øger Mette Frederiksens økonomiske politik altså uligheden med 0,22 pct.-point målt på Gini-koefficienten. 
• Stigningen på 0,22 pct.-point de seneste 2½ år er næsten lige så stor som stigningen på 0,25 pct.-point som følge af statsminister Lars Løkke Rasmussens reformer i årene 2015-19. Målt pr. år er stigningen i Gini som følge af reformer større under både Mette Frederiksen og Helle Thorning Schmidt end under Lars Løkke Rasmussen. 
• Dvs. ud af de seneste 3 statsministre har de 2 socialdemokratiske statsministre øget ulighe-den mest via deres politik, når der måles pr. år i regering. 
• Aftalen om ”Danmark kan mere” øger beskæftigelsen med 12.000 personer. Effekten af reformen på ulighed og beskæftigelse er et spejl af det trade-off, der er mellem lighed og beskæftigelse. Hvis man varigt vil øge beskæftigelsen, kræver det typisk reformer, der også øger uligheden. 

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)