Når staten gør borgeren til klient, forsvinder ansvaret

Bragt i Berlingske d. 26. maj 2026

Skrevet af Jes Brinchmann 

Økonomisk går det godt i Danmark. De offentlige finanser er overholdbare, og vi har et betydeligt økonomisk råderum.

Det er ikke opstået tilfældigt. Det er blandt andet resultatet af årtiers ansvarlige reformer, hvor skiftende regeringer har haft modet til at øge arbejdsudbuddet og styrke økonomien.

Siden begyndelsen af dette århundrede har reformer øget den strukturelle beskæftigelse med 350.000 fuldtidspersoner.

Hovedparten af stigningen skyldes således reformer. Her har de spillet en hovedrolle.

Men reformernes vigtigste bidrag er ikke blot flere hænder på arbejdsmarkedet. De har skabt vækst og velstand – og dermed forbedret danskernes levestandard.

Samtidig har de styrket et helt grundlæggende princip: at mennesker tager ansvar for deres eget liv. Når det kan betale sig at arbejde, uddanne sig og tage initiativ, vokser både friheden og velstanden.

Derfor er det også et legitimt spørgsmål, om vi i dag bruger danskernes opsparede råderum rigtigt?

Det mener jeg ikke.

Frihed og ansvar går hånd i hånd

SVM-regeringen lagde op til en høj vækst i det offentlige forbrug i 2026 og 2027. Og i de senere år har vi set en tendens til, at der ofte gives midlertidige checks – varmecheck, inflationshjælp og fødevarecheck.

Intentionen kan være god, men resultatet er problematisk.

Når staten i stigende grad agerer forsikringsselskab for borgerne mod selv mindre økonomiske udsving, risikerer vi at svække incitamentet til at tage ansvar for sig selv og sin egen økonomi.

Vi pakker i stigende grad lavindkomstgrupper ind i misforstået omsorg ved at forsøge at værne dem mod ethvert stød til privatøkonomien. Men i forsøget på at hjælpe risikerer vi at gøre noget andet: at gøre borgere til ufrie klienter i velfærdsstaten frem for selvstændige individer med ansvar for eget liv.

Husk på: Frihed og ansvar går hånd i hånd. For frihed indebærer ikke blot, at individet har muligheden for at forfølge sin egen lykke. Det betyder også, at det må bære ansvaret ved valget.

Og det er godt. For når man forfølger egne livsprojekter under frihed og ansvar, opstår der både dynamik og velstand. Det bør regeringen understøtte. Det skal kunne betale sig at tage ansvar for sig selv og sin familie. Og her spiller økonomiske reformer en central rolle.

Reformerne skal ansvarliggøre danskerne. Ikke klientgøre dem. Reformerne skal komme danskerne direkte til gode – ikke udbygge den store offentlige sektor yderligere.

Derfor betyder det noget, hvilken vej en ny regering går.

Ikke kun tal på papir

En kommende regering bør først og fremmest gennemføre reformer, som styrker borgernes frihed og ansvar.

En lav skat, mindre offentlig afhængighed og færre regler giver større mulighed for, at mennesker selv kan forme og tage ansvar for eget liv.

Samtidig skal vi sikre, at de fælles ressourcer anvendes med omtanke, så staten understøtter borgernes frihed – ikke gradvist fortrænger den.

Hermed ikke sagt, at staten ikke ultimativt skal hjælpe dem med behov. Selvfølgeligt skal den det.

Men reformer er ikke kun tal på et papir, men en påvirkning af konkrete menneskers liv. I positiv eller negativ retning.

Hvis ikke vi tænker grundigt over, hvordan disse incitamenter virker, risikerer vi, som i Henrik Stangerups dystopiske roman »Manden der ville være skyldig«, at skabe et system, der næsten ikke kan rumme, at et menneske insisterer på at stå ved sine handlinger.

Den blindhed ligger ubehageligt tæt på vores tid: Når staten gør borgeren til klient, forsvinder ansvaret.

En ny regering bør vælge en kurs, hvor reformer gør mennesker friere – ikke mere afhængige. For et samfund bliver ikke stærkere af at gøre borgerne mere afhængige, men af at gøre dem mere frie og ansvarlige.