Pressemedelelse

CEPOS udsender i dag en analyse af konsekvenserne af at leve op til NATO’s målsætning om at øge forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP. Det sættes i forhold til råderummet på de offentlige finanser frem til 2030.

Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan træffes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.

“Finansministeriet opgør nu, at det koster 18 mia. kr. at øge forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP i 2030. NATO har en målsætning om, at medlemslandene skal bruge 2 pct. af BNP på forsvarsudgifter. Med Ruslands invasion af Ukraine bliver den dagsorden endnu mere relevant,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Udfordringen er, at der langt fra er råderum frem til 2030 til at finansiere en sådan merudgift på 18 mia. kr. Råderummet frem til 2030 er på 28 mia. kr. hvis man sigter efter balance i 2030. Det demografiske træk udgør 25 mia. kr. og dermed er der blot 3 mia. kr. tilbage. Det kan slet ikke finansiere NATO’s målsætning. Rød Blok og Venstre har som erklæret politik, at det offentlige forbrug skal følge det demografiske træk, og det spiser næsten hele råderummet op,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Politikerne kan uden problemer sigte mod et underskud i 2030 på 0,5 pct. af BNP. Det vil fortsat være en ansvarlig økonomisk politik, fordi de offentlige finanser vil være meget sunde på lang sigt. Det vil øge det frie råderum fra 3 til 16 mia. kr. Det vil dog ikke være nok til at finansiere de højere forsvarsudgifter. Der skal også være råderum til 8 finanslove frem mod 2030. Dvs. hvis politikerne vil leve op til NATO’s målsætning må de under alle omstændigheder enten finde ny finansiering eller droppe målet om at det offentlige forbrug skal følge det demografiske træk,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Finansieringen kan komme fra det overforbrug, der har været i den offentlige sektor siden 2019. Det offentlige forbrug (renset for corona-udgifter) er vokset med 9 mia. kr. mere end det demografiske træk siden 2019. Øvrig finansiering kan komme fra f.eks. besparelser på jobcentrene, SU og efterløn,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Resumé

• Hvis Danmark skal hæve forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP og dermed leve op til NATO’s målsætning, skal udgifterne hæves med 18 mia. kr. i 2030. 
• Råderummet på de offentlige finanser frem til 2030 udgør 28 mia. kr. Det vil umiddelbart kunne finansiere et løft på 18 mia. kr. i forsvarsudgifterne. 
• Rød blok og Venstre ønsker imidlertid, at det offentlige forbrug skal følge det demografiske træk. Det vil koste 25 mia. kr. Det efterlader kun 3 mia. kr. i råderum til forsvarsudgifter og øvrige tiltag herunder 8 finanslove. 
• Hvis regeringen ændrer sit finanspolitiske sigtepunkt om balance på den offentlige saldo i 2030 til et underskud på ½ pct. af BNP, øges det frie råderum fra 3 til 16 mia. kr. Det vil fortsat være en ansvarlig økonomisk politik, fordi de offentlige finanser vil være meget sunde på lang sigt. 
• 16 mia. kr. vil fortsat ikke være nok til at finansiere de højere forsvarsudgifter. Der skal også være råderum til bl.a. 8 finanslove frem mod 2030. Dvs. at hvis politikerne vil leve op til NATO’s målsætning, må de enten finde ny finansiering (besparelser andre steder eller højere skatter) eller droppe målet om, at det offentlige forbrug skal følge det demografiske træk
• Finansieringen kan komme fra det overforbrug, der har været i den offentlige sektor siden 2019. Det offentlige forbrug er vokset med 9 mia. kr. (renset for corona-udgifter) mere end det demografiske træk siden 2019. Øvrig finansiering kan komme fra f.eks. færre udgifter til jobcentrene, SU og efterløn.
• Skattefinansiering vil reducere beskæftigelse og velstand