Nedlukninger har kun reddet fem danskere fra døden

Endelig. Endelig kommer friheden tilbage! Lidt for langsomt. Og ikke helt. Men snart er det igen os selv, der afgør, om vi vil drikke en øl med vennerne, gå til store koncerter eller se på smilende ansigter i storcentret. Med alle de glæder og risici, som livet nu engang indebærer.

At restriktionerne fjernes på et tidspunkt, hvor smitten er rekordhøj, kan næppe ses som andet end en erkendelse af, at nedlukningen af blandt andet skolerne i december var en overreaktion.

Denne erkendelse (som de ansvarlige selvfølgelig aldrig kommer til at nævne officielt, fordi det ville være politisk selvmord) fører naturligt til et behov for at evaluere pandemihåndteringen: Hvad har vi egentlig fået ud af alle nedlukningerne? Regeringen har – med Mette Frederiksens egne ord – haft travlt med at redde liv. Men hvor mange? Det ved vi på baggrund af den internationale forskning efterhånden en del om. Og det er overraskende få.

Men lad os starte med det, vi kan kalde anekdotisk bevisførelse. I ved, beviser af typen »Så farlige er cigaretter heller ikke. Farfar røg som en skorsten, og han blev 98 år gammel!« En påstand, som intet beviser, fordi der kan være 100 atypiske grunde til, at farfar blev 98 år på trods af, at han røg.

Sverige blev verdenskendt som pandemiens enfant terrible, fordi myndighederne ikke lukkede økonomien hårdt ned. Og »Se Sverige!« blev hurtigt danskernes foretrukne farfar-anekdote. For Sverige havde i løbet af pandemiens to første år – før vaccinerne for alvor fik effekt – tre gange så mange covid-19-døde pr. 100.000 som Danmark.

Det så mange som bevis for, at rygning ikke er farligt. Hov! Jeg mener selvfølgelig som bevis for, at nedlukninger er effektive til at begrænse antallet af covid-19-døde. At Danmark i samme periode havde tre gange så mange dødsfald som Norge og Finland, der havde sammenlignelige – eller ligefrem mildere nedlukninger – glemte de. De studsede heller ikke over, at Danmark, Norge, Finland OG Sverige – på trods af at relativt milde nedlukninger – havde få covid-19-døde i et internationalt perspektiv.

Min pointe er ikke, at mine anekdoter modbeviser »Se Sverige!«-anekdoten. Min pointe er, at vi ikke kan sige noget meningsfyldt på baggrund af anekdoter. Vi må »stole på videnskaben!«, som man siger.

Men hvad siger videnskaben så? Det har jeg – sammen med forskere fra Johns Hopkins University og Lund Universitet – undersøgt i en ny systematisk meta-analyse, hvor vi gennemgår den forskning, der empirisk undersøger nedlukningernes effekt på antallet af dødsfald.

Vi laver ikke vores egne analyser. Vi forlader os ikke på modelkørsler, der er stærkt afhængige af antagelser. I stedet samler vi andre forskeres statistiske studier af, hvordan nedlukningerne har påvirket dødstallene. Samlet set finder videnskaben, at den gennemsnitlige nedlukning i Europa og USA har reduceret dødeligheden med 0,2 procent. Overført til danske forhold betyder det, at nedlukningerne – før vaccineudrulningerne – forhindrede knap fem dødsfald. Fem. I alt.

Større omkostninger

Resultatet er kontraintuitivt. Når afstand virker (og det gør det!), hvorfor virker det så ikke at tvangslukke frisører og så videre? Hvis staten lukker frisøren, kan vi jo ikke blive smittet dér. Hvad er forklaringen?

Den vigtigste forklaring er sandsynligvis, at mennesker reagerer på verden uden for deres dør. Er det usikkert at gå til frisør, fordi pandemien hærger, går vi ikke til frisør. Derfor har det ringe effekt på smittespredningen af lukke frisørerne ned.

Økonomisk set er omkostningerne ved tvungen nedlukning dog væsentligt større, fordi frivillig adfærd tillader, at vi hver især fravælger de kontakter, vi bedst kan undvære.

Der er også grænser for, hvad staten i det hele taget kan regulere. Man kan blive smittet på mange måder, men kun relativt få af måderne har været ramt af restriktioner.

Staten kan ikke styre vores adfærd på arbejdspladsen og i hjemmet, hvor mange danskere er blevet smittet. Her kan kun folks egen, frivillige tilpasning til pandemien gøre en forskel.

Endelig har nogle restriktioner været direkte kontraproduktive. For eksempel er det velkendt, at virus smitter mindre udenfor end indendørs. Alligevel har man lukket legepladser og indført udendørs forsamlingsforbud og dermed presset danskerne til i højere grad at rykke indendørs, hvis de ville mødes med venner og familie uden samtidig at risikere en bøde.

Konklusionen er, at det muligvis er rigtigt, at farfar blev 98 år gammel. Men rygning ER skadeligt. Og effekten af nedlukningerne på antal døde ER yderst beskeden. Uanset, hvor travlt Mette Frederiksen har haft med at redde danskernes liv.

Bragt i Berlingske d. 27. januar 2022.