Nedslidning er ikke et kriterie for at få Arne-pension

3F forsvarede i Børsen Arne-pensionen, som jeg har kaldt en “fuser”, fordi meget få bruger ordningen i dag.

3F’s forsvar er at ifølge deres egen spørgeskemaundersøgelse, så er deres medlemmer langt mere nedslidte, end hvad en undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser. Jeg har mest tiltro til NFA’s undersøgelse.

Det ændrer dog ikke ved det helt centrale i debatten: Nedslidning er ikke et kriterie i Arne-pensionen. Der er lige præcis nul krav om nedslidning. Det er endda fremhævet som en fordel i selve aftaleteksten : “Det skal være en ret (…) som ikke er afhængig af en skønsmæssig helbredsvurdering fra en læge eller sagsbehandler.”

3F’s andet forsvar for Arne-pensionen går på, at mange har tilmeldt sig uden at udnytte ordningen, dvs. bruger det som en forsikring. Det er fint, men eftersom der er tale om en helt gratis forsikring, så er det ikke så underligt, at mange har tilmeldt sig.

Jeg er stor fortaler for, at seniorer går på pension, når de finder, at tiden er rigtig til det, og ikke når politikerne mener, at de skal trække sig. Men det, vi taler om her, er, hvornår de andre skatteydere skal betale for, at du kan trække dig tilbage.

For raske seniorer er der gode muligheder for selv at finansiere deres egen tidlige tilbagetrækning gennem de store arbejdsmarkedspensioner. Faktisk giver de så høje indkomster, at lektor Henrik Ramlau mener, at der er tale om overopsparing . Henrik Ramlau viste , at en person, som har haft en årlig lønindkomst på 350.000 kr. og pensionsindbetalinger på 12 pct., kan opnå en høj dækningsgrad (indkomst som pensionist ift. indkomst som lønmodtager) på 77 pct., hvis hun trækker sig tre år tidligere for egen regning.

Og det tal vil stige til 85 pct. fremover som følge af, at vi vil være flere år på arbejdsmarkedet. Det skal ses i lyset af de gængse anbefalinger om dækningsgrader på 70-80 pct . Så de arbejdsmarkedspensioner, som fagbevægelsen og 3F fortjener stor ros for at have været med til at opbygge, gør under alle omstændigheder Arne-pension til en unødvendig ordning.

Arne-pensionen er målrettet personer med lave pensionsformuer. Med ovenstående beregninger in mente må man spørge, om det er rimeligt, at vi har en Arne-pension, som reelt går til personer, som ikke selv har sparet nok op til pension.

På trods af at de har haft minimum 42 år på arbejdsmarkedet. Et bedre alternativ ville være at udvide den obligatoriske opsparing, så bl.a. personer med mange år på arbejdsmarkedet selv finansierer deres egen tidlige tilbagetrækning.

Og så mener 3F, at: “Hvis Cepos har ret, er det gratis at udvide Arne-pensionen”. Det er nu noget af en overfortolkning af mit indlæg, hvor jeg på den ene side henviste til en analyse, som på den korte bane kom frem til nuleffekt på tidlig tilbagetrækning.

Men hvor jeg på den anden side også henviste til større effekter på sigt. Naturligvis må man forvente det, i takt med at kendskabet til ordningen stiger, og færre har efterløn som alternativ. Så der må jeg skuffe 3F.