CEPOS offentliggør i dag et notat om forskellige befolkningsgruppers nettobidrag på de offentlige finanser. Nettobidraget dækker over persongruppernes betaling af indkomstskat og afgifter fratrukket deres træk på den offentlige service og overførselsindkomster. Beregningerne er udført af DREAM-gruppen for CEPOS.
“Det fremgår, at indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande svækker de offentlige finanser med knap 16 mia. kr. i 2010. Der er derfor et betydeligt potentiale for at forbedre nettobidraget. Det kan hjælpes på vej ved, at man belønner beskæftigelse og gør indkomstoverførslerne mindre generøse. Sådanne initiativer kan eksempelvis bestå i en styrkelse af optjeningselementet for at kunne modtage start- og kontanthjælp, førtidspension og andre ydelser, ligesom der for indvandrere kan stilles krav om, at der tegnes forsikringer mod sygdom, invaliditet etc. Hvis man i højere grad skal tiltrække højproduktive udlændinge, kan det hjælpes på vej ved at sænke skattetrykket og herunder den øverste marginalskat,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Endelig vil lavere mindsteløn eller indslusningsløn øge beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere med få uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det vil betyde, at også personer med beskedne færdigheder, men i øvrigt vilje til at arbejde, kan skabe sig en tilværelse i Danmark til gavn for både dem selv og samfundet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
“Det er vigtigt at understrege, at indvandringens finansieringsbyrde ikke er et argument imod indvandring som sådan eller en kritik af indvandrere fra mindre udviklede lande. Indvandrere, der kommer hertil, kan være med til at sikre beskæftigelse, vækst og sunde offentlige finanser, hvis dem, der kommer hertil, er selvforsørgende. Men beregningerne understreger, at vores velfærdsmodel skal reformeres, hvis det skal undgås, at indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande fortsat skal bidrage negativt til de offentlige kasser,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
