”Sundhedsforsikringer er blevet populære blandt danskerne. I 2015 havde 1,8 mio. danskere en sundhedsforsikring, og 2,4 mio. danskere var medlem af Sygeforsikring ’danmark’. Nogle danskere havde begge dele. Samlet set har 3,3 mio. danskere søgt ekstra tryghed i en privat forsikring”, udtaler velfærdspolitisk chef Mia Amalie Holstein, CEPOS.
”Stigningen i efterspørgslen er et udtryk for, at den økonomiske ulempe, folk har fået ved at miste skattefordelen, opvejes af fordelene ved en sundhedsforsikring. Og gevinsterne er til at tage og føle på - både for den enkelte og samfundet. Er der vrøvl med ryggen, kan du ringe til din forsikring, der straks stiller om til fysioterapeuten, som tilbyder en tid i aften. Det er svært at hamle op med for det offentlige. For samfundet er sundhedsforsikringerne en aflastning for de offentlige finanser”, udtaler velfærdspolitisk chef Mia Amalie Holstein, CEPOS og uddyber:
”Sundhedsforsikringer er ikke kun til gavn for den enkelte, som har en forsikring. De aflaster også de offentlige finanser. Fx aflaster forsikringerne de offentlige sygehusudgifter, hver gang en person vælger at blive behandlet på et privathospital via sundhedsforsikringen frem for på et offentligt hospital, som finansieres over skatten. Herudover gavner det alle dem, som ikke har en sundhedsforsikring, fordi det betyder, at nogle ”træder ud af køen”, så ventelisterne bliver nedbragt, og andre derfor kommer hurtigere til på de offentlige hospitaler. Sidst men ikke mindst er det til gavn for arbejdsgiver, da det alt andet lige betyder, at en medarbejder kommer hurtigere tilbage fra sygdom. Sundhedsforsikringer afkorter således også det samlede sygefravær og betyder færre udbetalinger til sygedagpenge”, siger velfærdspolitisk chef Mia Amalie Holstein, CEPOS.
”I det lys bør man overveje, om man ikke ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 burde give alle de godt 800.000 offentligt ansatte en sundhedsforsikring. Det skulle ske indenfor den aftalte lønstigning, så lønstigningen dels gives som en sundhedsforsikring og dels som en nominel lønstigning. Herved ville man ligestille danskere på det private arbejdsmarked med ansatte på det offentlige arbejdsmarked”, pointerer velfærdspolitisk chef Mia Amalie Holstein, CEPOS.
”I fremtiden må vi forvente en stor stigning i efterspørgslen på de sundhedsydelser, som i dag leveres af det offentlige, og som finansieres over skatten. Faktisk forventes efterspørgslen at være så stor, at sundhedsudgifterne fremover vil vokse kraftigere end bruttonationalproduktet. Det vil udfordre os på finansieringen. Efterspørgselspresset kan derfor betyde store udgifts- og skattestigninger, med mindre man i stigende grad supplerer med diverse private løsninger, herunder forsikringer på sundhedsområdet. Danskernes store tilslutning til private sundhedsforsikringer er derfor et godt tegn i lyset af denne fremtidige udfordring”, siger velfærdspolitisk chef Mia Amalie Holstein, CEPOS.
