”Det vil ikke koste statskassen provenu at indføre en ensartet skat på aktie- og andet kapitalafkast samt rentefradrag på under 25 pct. Forklaringen er, at indtægterne fra skat af aktieindkomst og positiv kapital indkomst omtrent går lige op med, hvad staten får mindre ind på grund af rentefradraget.”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
”Rentefradraget ender alligevel der i 2020 som følge af Forårspakke2.0 fra 2009. Her udløber også det bredt aftalte skattestop for boligejerne. Hvis man afskaffer den ”bagatelgrænse”, som betyder, at rentefradrag på under 50.000 kr. har en højere fradragsværdi på 33 pct., vil det øge statens indtægter med 2,2 mia. kr. Det er præcis, hvad staten vil miste i provenu ved at sænke skatten af aktieafkast (1,5 mia.kr.) og renteindtægter mv. (0,7 mia.kr.) til en ensartet sats på 25 pct. Ifølge den seneste beregning fra Skatteministeriet er balancepunktet endog nede på 21,3 pct. ”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
”Selv om Erhvervsbeskatningsudvalgets rapport er udskudt endnu engang, vil det være oplagt at få en reform af kapitalbeskatningen med i en skattereform i efteråret. Det vil være en grov forsyndelse ikke at sænke skatten på kapital i øvrigt, hvis der justeres på rentefradraget. Skatter på kapital forvrider mere end skatter på arbejde. Den effektive beskatning af kapital er meget høj. Umiddelbart betaler man 42-43 pct. i skat af kapitalafkast. Men tager man højde for inflationen, er den reale skat omtrent dobbelt så høj. Danmark har samtidig nogle af de højeste skattesatser på kapitalafkast i OECD. Norge og Sverige har længe ligget betydeligt lavere. Vi er i realiteten aldrig rigtigt kommet med i den såkaldte nordiske duale beskatningsmodel. Det er på høje tid, vi kommer med”, udtaler analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.
