Notat: Løngevinst ved 212 forskellige faglige uddannelser

Resumé

På baggrund af Danmarks Statistiks personregistre beregnes i denne analyse, hvad en person med folkeskolens afgangsprøve kan forventes at tjene ved at tage forskellige faglige uddannelser. I gennemsnit giver de faglærte uddannelser anledning til en forventet årsindkomst på 388.000 kr. I top ligger uddannelsen til lufthavnsoperatør, som giver en gennemsnitlig årsindkomst på 536.000 kr., mens uddannelsen til gastronomiassistent ligger i bund med en forventet årsindkomst på 305.000 kr. 20 ud af de 212 faglige uddannelser har en forventet årlig indkomst på under 345.000 kr., hvilket er den forventede indkomst, såfremt man ikke fuldfører anden uddannelse end folkeskolens afgangsprøve. I debatten fremhæves det ofte, at der mangler praktikpladser. Udfordringen er derfor at skaffe flere praktikpladser. I den forbindelse er det værd at bemærke, at elevlønningerne i Danmark er ca. dobbelt så høje som i Tyskland, Østrig og Schweiz. Vismændene har i en rapport fra 2014 vurderet, at en reduktion i elevlønningerne på 1 pct. vil øge antallet af elevpladser med 1 pct. Det svarer til, at en reduktion i lønomkostningerne med 5 kr. i timen på sigt vil øge antallet af elevpladser med ca. 2.200 om året. Det har været fremme i debatten, at man kan finansiere flere praktikpladser ved at øge Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-bidraget). Det vil på kort sigt belaste virksomhedernes omkostninger og på længere sigt føre til lavere lønninger. Det vil desuden have en svagt negativ effekt på beskæftigelsen.

Tabel 1. Top 5 og bund 5 over faglige uddannelser med størst (mindst) løngevinst

Del Tabel 1 På Facebook.

CEPOS har på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre beregnet, hvad en person med folkeskolens afgangsprøve kan forventes at tjene ved at tage forskellige faglige uddannelser. Det gøres i en regressionsanalyse (OLS), som estimerer sammenhængen mellem uddannelsesvalg og timeløn. Der korrigeres for, at personer har forskellige karakteristika: Bl.a. antal års erfaring, køn, civilstatus, faderens uddannelse, moderens uddannelse, branche og herkomst. Ud fra modellen er der regnet på 212 forskellige faglige uddannelser. Modellen forklarer således, hvordan lønnen er påvirket af uddannelsesvalg, erfaring, branche, køn, etnicitet mv. Ud fra denne sammenhæng kan man beregne, hvor meget en person vil tjene gennem et helt liv (i alderen 18-64 år). I appendiks 2 til analysen er beregningsmetoden forklaret.

I gennemsnit giver de faglærte uddannelser anledning til en forventet årsindkomst på 388.000 kr. 20 ud af de 212 faglige uddannelser har en forventet årlig indkomst på under 345.000 kr., hvilket er den forventede indkomst, såfremt man ikke fuldfører anden uddannelse end folkeskolens afgangseksamen.

Nr. 1: Lufthavnsoperatør  med forventet indkomst på 540.000 kr.

I tabel 2^[1] vises de 20 uddannelser, som giver de højeste forventede indkomster. Helt i top ligger lufthavnsoperatør med en forventet gennemsnitlig indkomst før skat, fra man er 18 år, til man er 64 år, på  536.000 kr., svarende til en gevinst på 56 pct. i forhold til en folkeskoleuddannelse. Derefter kommer uddannelsen til film- og tv-assistent og finansuddannelsen med en forventet gennemsnitsindkomst over livet på henholdsvis 518.000 kr. og 505.000 kr. Andre uddannelser i top 20 er bl.a. nogle chaufføruddannelser (bl.a. tankbilchauffør, ambulancechauffør og lokomotivfører) og nogle teknikeruddannelser (bl.a. elektronikfag-, automatik- og industritekniker). Det kræver en forventet gennemsnitsindkomst på 440.000 kr. for en uddannelse for at komme i top 20.

Tabel 2. Top 20 over faglige uddannelser med størst løngevinst

Bund 20: 20 faglige uddannelser tjener mindre end gymnasieuddannede

Helt i bund ligger gastronomiassistentuddannelsen med en forventet gennemsnitlig årsindkomst på 305.000 kr. I det hele taget er bunden domineret af faglige uddannelser, som er målrettet natur- og landbrug- og fødevaresektoren. Således er bund 4 og 10 ud af bund 20 målrettet disse sektorer. Indkomsten i bund 20 ligger mellem 305.000 kr. og 344.000 kr., hvilket for alle 20 uddannelser er mindre end den forventede indkomst (345.000 kr.), hvis man ikke fuldfører anden uddannelse end folkeskolens afgangseksamen, før man tager et job.

Tabel 3. Bund 20 over faglige uddannelser med mindst løngevinst

Lavere elevelønninger skaber flere praktikpladser

Som tabel 1 viser, er der en række faglige uddannelser, som giver adgang til pæne lønninger. Det kan imidlertid være vanskeligt at få adgang til de rette praktikpladser, som er nødvendige for at færdiggøre uddannelsen. Det fremhæves således ofte i debatten, at der er mangel på praktikpladser. Det er nærliggende at tro, at årsagen er, at omkostningerne ved at have elever er for høje i forhold til den værdi, som elever skaber for virksomhederne. I den forbindelse er det værd at bemærke, at elevlønningerne i Danmark er ca. dobbelt så høje som i Tyskland, Østrig og Schweiz og 33 pct. højere end i Norge. De økonomiske vismænd har i en rapport fra 2014 vurderet, at en reduktion i elevlønningerne på 1 pct. vil øge antallet af elevpladser med 1 pct. Det svarer til, at en reduktion i lønomkostningerne med 5 kr. i timen på sigt vil øge antallet af elevpladser med ca. 2.200 om året.[2]

Det har været fremme i debatten, at man kan finansiere flere praktikpladser ved at øge Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-bidraget). Det vil på kort sigt belaste virksomhedernes omkostninger og på længere sigt føre til lavere lønninger. Det vil desuden have en svagt negativ effekt på beskæftigelsen.

Appendiks 1: Liste med alle uddannelser

Tabel 4. Løngevinster for alle faglige uddannelser (komplet liste), 212 uddannelser

Anm.: Før skat. Livstidsindkomsten er opgjort som den akkumulerede indkomst et individ tjener i alderen 18-64. Livstidsgevinsten er udregnet ift. et individ med 9. eller 10. klasse som højeste uddannelse. Alle udregninger er fremskrevet til 2016-niveau. Kilde: Egne beregninger

Appendiks 2: Metodegennemgang

Boks 1. Metode

A. Estimering af sammenhæng mellem uddannelsesvalg og timeløn

For at sammenligne afkastet for forskellige uddannelser er det ikke nok at sammenligne de faktiske timelønninger for forskellige uddannelser.  Forskellen i løn mellem f.eks. lufthavnsoperatører og SOSU-assistenter er ikke kun påvirket af indholdet af uddannelserne, men også af, at det er forskellige personer med forskellige evner og præferencer, som læser henholdsvis lufthavnsoperetør og til SOSU-assistent. For at finde det ”rene” afkast af uddannelsen skal forskelle i de studerendes evner mv. neutraliseres.

Det gøres i en regressionsanalyse (OLS), som estimerer sammenhængen mellem uddannelsesvalg og timelønnen med baggrundsvariablene: Antal års erfaring, køn, civilstatus, antal børn i familien, faderens uddannelse, moderens uddannelse, indvandringsstatus, region og branche.  For at finde afkastet af specifikke uddannelser indgår der en dummy-variable for hver enkelt af de 212 videregående uddannelser, som indgår i analysen. Der er kun medtaget uddannelser, som har mindst 25 færdiguddannede personer og har produceret mindst en færdiguddannet siden 2012.

Data er 2013-data fra Danmarks Statistiks personregistre. Det benyttede lønbegreb indeholder overtidsbetaling og pensionsopsparing. Selvstændige er udeladt af regressionen, da det er problematisk at beregne en timeløn for denne gruppe.

Der er således tale om en forholdsvis standard regression, hvilket dog ikke betyder, at modellen er immun over for kritik. Der kan være endogenitetsproblemer med uddannelsesvalget, og det er ikke givet, at baggrundsvariablene, herunder forældres uddannelsesvalg, i tilstrækkelig grad fanger uobserverede individuelle karakteristika så som evner og flid. En potentiel løsning på disse problemer er en IV-regression, men det har vist sig svært at finde egnede instrumenter, og der er desuden uenighed om betydningen af endogenitetsproblemerne. Internationale studier finder typisk, at IV-estimaterne af afkastet af uddannelse er højere end OLS-estimaterne[3].

B. Beregning af livsindkomst for 212 videregående uddannelser

Vi simulerer 1.000 basis livsforløb (18-64 år). Først fastlægges værdierne af baggrundsvariablene (bortset fra branche) for det 18. år for hvert livsforløb. Det sker ved tilfældig udvælgelse med sandsynligheder, som er i overensstemmelse med de faktiske frekvenser i befolkningen. For det 19. til det 64. år udvikler værdierne af baggrundsvariablene sig tilfældigt med overgangssandsynligheder, som er i overensstemmelse med de faktiske overgangsfrekvenser i befolkningen. Vi lader nu de 1.000 livsforløb (kombinationer af baggrundsvariable) tage de 212 uddannelser. Herved fås reelt  212.000 forskellige livsforløb – 1.000 forskellige kombinationer af baggrundsvariable kombineret med 212 forskellige uddannelser. Hver af disse 212.000 livsforløb tildeles en branche ud fra en sandsynlighedsfordeling, som matcher frekvenserne for de forskellige uddannelser. Branchevalget er således – i modsætning til de øvrige baggrundsvariable – knyttet til uddannelsen, så vi undgår, at vi f.eks. får et stort antal dyrlæger i den finansielle sektor.  Efter at have fastlagt uddannelse og baggrundsvariable for hvert af de 212.000 livsforløb kan vi beregne en indkomst (løn, SU, dagpenge) for hver alder 18-64 ud fra resultatet af regressionsanalysen. Livsindkomsten for hver uddannelse beregnes som summen af de årlige indkomster i alderen 18-64 år, svarende til en antagelse om at realrenten er lig diskonteringsfaktoren. I beregningerne er det antaget, at personen færdiggør studiet på normeret tid.

Ved beregning af arbejdsløshedsprocenter har det været nødvendig at slå nærliggende uddannelser sammen udfra Danmarks Statistiks 4-ciffrede uddannelseskoder. De viste arbejdsløshedsprocenter er således et gennemsnit for nært beslægtede uddannelser.