Notat: Nye reformer kan øge råderummet fra 41 til 100 mia. kr. i 2025

”I CEPOS har vi beregnet, at råderummet kan øges fra 41 til 100 mia. kr. via velbeskrevne reformer af overførselsindkomster, erhvervsstøtte mv.  Der er så mange ordninger i Danmark, der kan saneres. F.eks. giver det ikke meget mening at SU’en i Danmark er dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge. Derfor kan SU’en på kandidatdelen omlægges til lån, ligesom SU kan fastfryses i kroner og øre. Efterlønsordningen kan også afskaffes, da erfaringen med højere efterlønsalder er, at seniorerne bare fortsætter i deres job. Desuden har vi OECDs største offentlige sektor. Den kan effektiviseres markant via mange flere udliciteringer til effektive virksomheder. Desuden kan der skæres i erhvervsstøtte”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.  

”Analysen viser, at det er muligt at få et betydeligt råderum til lavere skat.  Man må håbe, at politikerne som minimum prioriterer et råderum på 20 mia. kr. For et sådan beløb kan man få en pæn skattereform, hvor man fjerner og reducerer nogle af de mest væksthæmmende skatter. For de 20 mia. kr. kan man fjerne topskat, registreringsafgift, sænke aktieskat til 25 pct. og sænke selskabsskatten med 2 pct. Det vil være en reform, der øger BNP med godt 23 mia. kr. og beskæftigelsen med knap 20.000 personer. Det vil være et pænt første skridt i forbedringen af skattesystemet”,  siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Hvis man ville det, kunne man også gennemføre CEPOS’ Århundredets Skattereform, der letter skattetrykket med 60 mia. kr. Den ville sænke marginalskatten til 40 pct., aktionærskatten til 25 pct. og selskabsskatten til 12 pct. Samtidig kunne bl.a. registreringsafgiften, arveafgiften og PSO-afgiften fjernes. En LO-familie ville få et ekstra rådighedsbeløb på 30.000 kr., og BNP ville øges med 60 mia. kr. som følge af mere vækst”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.