Øges underskuddet til 0,5 pct. af BNP i 2020, vil det løbende øge råderummet frem til 2020, jf. figur 1. Et underskud på 0,5 pct. af BNP i 2020 vil ikke påvirke den finanspolitiske holdbarhed, når råderummet til lavere skat eller højere offentlige udgifter i perioden 2021-2025 sænkes med 11 mia. kr. fra31 til 20 mia. kr. Tilsvarende vil den såkaldte hængekøjeudfordring[2] ikke blive påvirket, fordi den offentlige saldo fra 2025 og frem ikke påvirkes af fremrykningen af råderummet.
Finanspolitikken er overholdbar
Manøvren med at øge underskuddet til 0,5 pct. af BNP i 2020 vil som nævnt ikke påvirke den finanspolitiske holdbarhed, når råderummet sænkes tilsvarende i perioden 2021-2025. Faktisk er finanspolitikken i dag overholdbar med ½ pct. af BNP (ca. 10 mia. kr.) ifølge Finansministeriets seneste fremskrivning iKonvergensprogram 2016. Det betyder, at der i dag opkræves 10 mia. kr. for meget i skat i forhold til at sikre den langsigtede finansiering af de offentlige udgifter. Overholdbarheden kan dog ikke umiddelbart omsættes til lavere skat. Det skyldes den såkaldte hængekøjeudfordring, som indebærer, at der i enmellemperiode er større offentlige underskud end ½ pct. af BNP (det tilladte i Budgetloven), jf. ovenfor.
Fuld finansiering af skattelettelser og offentligt forbrug gennem råderummet
Med budgetloven er der kommet en strammere styring af de offentlige finanser. Det indebærer blandt andet, at den vækst i det offentlige forbrug, der i 2020-planen er indlagt frem til 2020, netop er, hvad der er skabt finansiering til som følge af eksempelvis gennemførte reformer, herunder Velfærdsaftale,Efterlønsreform og Genopretningspakke. Politikerne kan så prioritere, om råderummet skal anvendes på lavere skat eller øget offentligt forbrug. Dvs. at råderummet er fuldt finansieret. Når 2025-planen fremlægges, vil råderummet indebære en fuld finansiering inden for rammerne af de to bærende finanspolitiskemål, finanspolitisk holdbarhed og den givne saldomålsætning for 2025. Når skattelettelser eller øget offentligt forbrug udmøntes fra råderummet, vil de derfor være fuldt finansierede. Der er derfor ikke tale om ufinansierede skattelettelser, ligesom der heller ikke vil være tale om ufinansierede stigninger i detoffentlige forbrug, hvis det finansieres af råderummet.
Råderummet kan og bør gøres endnu større gennem reformer
Det samlede råderum på 40-41 mia. kr. frem til 2025 kan og bør gøres større ved at gennemføre strukturreformer. Eksempelvis kan råderummet øges med 3 mia. kr. ved at omlægge SU til lån på kandidatdelen, samtidig med at SU’en nulreguleres i årene 2017-2023 (dvs. SU-satserne fastholdes nominelt på niveauet i2016 i kroner og øre), jf. tabel 2 [3]. Desuden kan efterlønnen afskaffes, hvilket øger råderummet med 15 mia. kr. i 2025. [4]Herudover kan forhøjelsen af folkepensionsalderen til 68 år fremrykkes til 2025 fra 2030, jf. ovenfor. Det vil øge råderummet med 8 mia. kr. i 2025. [5]Dette forslag vil forbedre de offentligefinanser med ca. 20 mia. kr. i 2040. Der er også mulighed for at sanere tilskudsordninger til erhvervslivet (erhvervsstøtte) for eksempelvis 2 mia. kr.
Tabel 2. Nye reformer kan øge råderummet frem til 2025
|
|
mia. kr.
|
|
Råderum, 2017-2025
|
41
|
|
Mulige strukturreformer:
|
|
|
SU-reform
|
3
|
|
Fremrykning af forhøjelse af pensionsalder fra 2030 til 2025
|
8
|
|
Afskaffelse af efterløn
|
15
|
|
Sanering af erhvervstilskud
|
2
|
Kilde: Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 150 af 6. februar 2014, CEPOS-notat ”SU-reform: Lån til kandidatdelen og 0-regulering til 2023 kan finansiere 5 point lavere topskat”, 13. maj 2016 og CEPOS-notat ”Stop for tilgang til efterløn i 2018 øger beskæftigelsen med 40.000 personer i 2025”
Del tabel 2 på Facebook
[1] Beregningerne tager udgangspunkt i Konvergensprogram 2016, hvor den offentlige saldo I 2025 er på -0,2 pct. af BNP. Regeringens kommende 2025-plan vil indeholde et konkret mål for de offentlige finanser i 2025. I dette notat er det lagt til grund, at målet fastsættes til -0,2 pct. af BNP I 2025. Hvis målet er strammere, vil råderummet væremindre. Omvendt vil råderummet være større, hvis målet sættes til fx -0,5 pct. af BNP, som grænsen i budgetloven.
