Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer - kendte produktivitetsreformers potentiale 15 mia. kr.

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS-analyse, der samler kendte reformforslag, hvor der er beregnet velstandseffekt. Reformforslagene beløber sig til 100 mia. kr. i øget velstand. Reformer, der øger arbejdsindsatsen (efterløn, folkepension mv), løfter velstanden med 87 mia. kr., mens produktivitetsforslagene øger velstanden med 13 mia. kr.

”Gennemgangen viser med al tydelighed, at der er mange reformer, der kan sættes i værk ved den kommende 2025-plan. Samlet set kan de øge velstanden med 100 mia. kr. svarende til, at BNP kan løftes med 5 pct. Min anbefaling til Løkke-regeringen er at opstille en reformmålsætning, der siger, at BNP skal øges med 60 mia. kr. via nye reformer. Ved bl.a. at gennemføre en skattereform, fjerne efterlønnen, øge pensionsalderen og sænke selskabsskatten kan man sagtens øge BNP med 60 mia. kr. Thorning havde en reform-målsætning, der sagde, at reformer skulle øge BNP med 40 mia. kr. Det kom hun pænt tæt på at nå”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

”Analysen udfordrer tesen om, at der ikke er flere lavthængende frugter med hensyn til arbejdsmarkedsreformer. Faktisk er det sådan, at når man går kendte og gennemregnede forslag igennem, så tegner arbejdsmarkedsreformer sig for langt størstedelen af reformerne. De kan i alt øge velstanden med 87 mia. kr. Det drejer sig om efterløn, folkepension, kontanthjælp, dagpenge, indslusningsløn og skat. Konkrete reformforslag med beregnet effekt på produktiviteten er tæt på ikke-eksisterende, hvis man ser bort fra lavere selskabskat”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 580,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 580,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør