Rådet for Socialt Udsatte burde tale de allersvagestes sag i kampen om velfærdsstatens ressourcer, men Rådet fejler i denne opgave. Dette notat påviser, at Rådet bidrager til at flytte fokus væk fra initiativer, der direkte skal hjælpe de socialt udsatte for i stedet at fokusere på at hæve de i forvejen høje overførsler til borgere, der ikke er socialt udsatte og kunne forsørge sig selv. Det forekommer at være nøjagtigt det modsatte af, hvad Rådet egentlig var nedsat til at foretage sig, hvorfor en nedlæggelse af Rådet ville være berettiget. Fornyet fokus på de socialt udsatte grupper kan i stedet opnås ved at opgradere forskningen i de socialt udsatte.
