”Da VK-regeringen i 2010 lancerede den offentlige nulvækst, var der mange økonomer, der satte spørgsmålstegn ved, om det kunne realiseres. Men man må konstatere, at nulvæksten er realiseret ud fra de seneste nationalregnskabstal. Ser man på nationalregnskabstallene, så udgør den gennemsnitlige realiserede årlige vækst i det offentlige forbrug -0,05 pct. i årene 2011-2013. Den offentlige nulvækst skulle generere en budgetforbedring på 13½ mia. kr. Det er realiseret”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Når den offentlige nulvækst er realiseret, skal det formentlig ses i lyset af den sanktionsmekanisme, der blev indført i 2010, og som betyder, at kommunerne får bøder, hvis de overskrider budgetterne. Desuden er der mulighed for, at kommunerne er begyndt at høste nogle af de stordriftsfordele mv., der i princippet kan følge af kommunalreformen fra 2006, der bl.a. sammenlagde mindre kommuner til større kommuner. Derudover er der mulighed for, at kommunerne har vist en form for krisebevidsthed og dermed i højere grad har omprioriteret, effektiviseret mv.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Udviklingen i årene 2011-2013 er med til at underbygge, at man også frem mod 2020 kan gennemføre offentlig nulvækst og en realiseret besparelse på ca. 20 mia. kr. Formentlig vil kommunerne på et tidspunkt overskride budgetterne frem mod 2020. Her er det vigtigt, at sanktionsmekanismen udløses og, at der derfor uddeles bøder til kommunerne. Ellers mister sanktionsmekanismen sin troværdighed. Og det kan meget vel betyde, at vi kommer tilbage til den gamle situation, hvor kommunerne år efter år overskrider budgetterne. Fordi overskridelserne ikke har nogen konsekvenser”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.