Skatteministeren har som en del af Finanslovsaftalen med Enhedslisten fremsat forslag til at indføre en ny arbejdsskadeafgift på forsikringsselskaber på 13 pct. Formålet med afgiften er at øge de enkelte virksomheders og branchers incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge ulykker. Men afgiften vil udelukkende være en ekstra skat og vil derfor hverken resultere i bedre arbejdsmiljø eller have den ønskede præventive effekt på arbejdsulykker, viser CEPOS gennemgang af forslaget.
”Selvom afgiften pålægges forsikringsselskaberne må man forvente, at den i form af forhøjet forsikringspræmie væltes over på de mange små og store virksomheder, der jf. arbejdsskadesikringsloven har pligt til at forsikre deres medarbejdere mod arbejdsskader. Og set i lyset af, at arbejdsgiverne allerede i dag har et både menneskeligt, økonomisk og juridisk incitament til at sikre deres ansatte et godt arbejdsmiljø og forhindre ulykker, vil forslaget blot virke som en ekstra skat, end det vil forebygge skader og ulykker på arbejde”, siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.
”Den nye afgift vil belaste dansk erhvervsliv med 375 mio. kr. årligt og dermed både øge verdens højeste skatte- og afgiftstryk og svække virksomhedernes konkurrenceevne. Og det gavner hverken samfundet eller de mange danske ansatte”, siger Henriette Kinnunen, erhvervsjuridisk seniorkonsulent i CEPOS.
Danmark har allerede en omfattende politik og lovgivning på arbejdsmiljøområdet, som sikrer målrettet regulering og effektivt tilsyn (jf. arbejdsmiljøloven), ligesom både erstatningsretten og strafferetten tilskynder en arbejdsgiver til at sikre sine medarbejderes trivsel og sikkerhed, hvis ikke arbejdsgiverens eget økonomiske incitament skulle række. Sidder arbejdsgiver disse forpligtelser overhørig, vil han blive pålagt bøde, hæfte eller fængsel.
”Antallet af arbejdsskader er allerede faldet fra 47.106 i 2005 til 44.382 i 2010 til trods for, at den forrige regering rent faktisk havde afskaffet en tilsvarende afgift i 2002. Faldet i arbejdsskader er altså sket, selvom virksomhederne ikke har haft et særligt afgifts- eller skattemæssigt incitament til at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge ulykker. Intet tyder derfor på, at den foreslåede abejdsskadeafgift vil have en adfærdsregulerende effekt, og regeringen bør således droppe forslaget og i stedet fokusere på initiativer af ikke-skattemæssig karakter, hvis de vitterligt ønsker at reducere antallet af arbejdsulykker på arbejdspladserne. Alternativt bør lovforslaget som minimum forsynes med et krav om evaluering og solnedgangsklausul, så Folketinget senere bliver tvunget til at vurdere, om loven nu også indfrier sit reelle formål, eller om den blot er unødig overregulering og en ekstra byrde for dansk erhvervsliv uden anden effekt end højere skat,” foreslår erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS.
