Udgivet d.
16. maj 2011 - 13:45
Analyse
Konkurrence
Offentlige udgifter
Sundhed
Udbud & privatisering
Der er i debatten om sundhedsforsikringer blevet stillet spørgsmålstegn ved, om sundhedsforsikringerne aflaster de offentlige sundhedsudgifter. Jonas Dahl (SF) og Lægeforeningen har endda været ude af sige, at sundhedsforsikringer decideret er en dårlig forretning. En ny rapport fra Syddansk Universitet bekræfter nu, at sundhedsforsikringer giver en betydelig aflastning af de offentlige sygehusudgifter. Sammenholdes dette med sundhedsforsikringernes aflastning af sygedagpenge fås, at sundhedsforsikringerne og de afledte effekter giver en nogenlunde neutral effekt på de offentlige finanser.
“Når sundhedsforsikringerne forbedrer de offentlige finanser skyldes det, at udgifterne til de offentlige hospitaler lettes, når borgere via en privatfinansieret sundhedsforsikring får udført behandlinger på privathospitaler, som ellers ville være blevet foretaget på offentlige hospitaler. Syddansk Universitet har netop offentliggjort en rapport, der viser, at sundhedsforsikringerne i 2007 aflastede de offentlige sygehusudgifter med 385 kr. pr. sundhedsforsikret. Dette er en betydelig aflastning. Omregnet til makroniveau, var aflastningen i 2007 knap 300 mio. kr.” siger specialkonsulent i CEPOS, Mia Amalie Holstein.
“Skattefritagelsen kostede i 2007 godt 400 mio. kr. årligt, fordi lønmodtagerne ikke i dag betaler personskat af deres sundhedsforsikring. Denne belastning skal holdes op imod at sundhedsforsikringerne aflaster de offentlige sygehusudgifter med knap 300 mio. kr. og formentligt også reducere de offentlige sygedagpengeudbetalinger med mellem 0 og 300 mio. kr. Derfor må man konkludere, at sundhedsforsikringerne giver en nogenlunde neutral effekt på de offentlige finanser”, siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
”Skattefritagelsen kan begrundes, mens man starter markedet for private sundhedsydelser op. Tænk på at privathospitalerne i dag fylder godt 2 pct. af al aktivitet i sundhedsvæsenet. Det kan dog diskuteres, om man på sigt skal opretholde skattefritagelsen af sundhedsforsikringer. I det perspektiv kan man overveje at aftrappe eller fjerne skattefritagelsen, når sundhedsforsikringerne er blevet endnu mere udbredt fx til hovedparten af de 800.000 offentligt ansatte”, siger specialkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
Der er i debatten om sundhedsforsikringer blevet stillet spørgsmålstegn ved, om sundhedsforsikringerne aflaster de offentlige sundhedsudgifter. Jonas Dahl (SF) og Lægeforeningen har endda været ude af sige, at sundhedsforsikringer decideret er en dårlig forretning.
Folkepensionsalderen bør ikke være en kamp, hvor politikere kan købe sig til stemmer ved at begunstige bestemte vælgersegmenter.
Giv borgerne ansvaret for deres egen alderdom tilbage og en højere grad af frihed til selv at planlægge den.
